HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

35

Fattigvæsens-Planen af 1799

Børnene, eller Skoleholderen uden for stor Tids Spilde kan gøre dem tydelig; Indholdet maa være tillokkende og Begreberne tagne af Børnenes Idé Kreds, jo sanse­ ligere derfor, des større Interesse faar Bogen . . Simpel saa vel i Forestillingerne som Udtrykkene . . En vis Or­ den, skønt ikke systematisk . . Foredraget afvekslende.« x) Ogsaa Sang, »rigtig og harmonisk Sang«, skal Børnene lære, især Koraler og gode Folkesange. Synspunktet for det hele er at gøre Skolen til en Borgerskole, der fore­ bygger, at de fattige bliver et Proletariat. Ved Haandarbejdsundervisningen skal der tages Hen­ syn til Børnenes Køn, Alder og Kræfter og til, hvad der i det daglige Liv kan være »Almuens Folk« til Nytte; Arbejdet skal veksle saaledes, at det baade styrker og øver Legemskræfterne. Som det opregnes i Planen, kom­ mer det vore Dages Husflid nærmest: at pille Bomuld, at karte Uld og Bomuld, at plukke og spinde Uld, Bomuld, Hamp og Blaar, at tvinde, haspe, vinde, spole, at binde og strikke, at lappe paa Klæder, at stoppe Strømper, at knytte Fiskegarn, at væve Bændler og uldne Baand, at gøre Hægter, flette Kurve o. a. m., og for Pigerne tillige at tildanne og sy Linned og Klæder m. v. — Skolen skal undervise og øve Børnene i »saadant Arbejde, hvorved de i Fremtiden enten i Mangel af andet Næringsarbejde kunne fortjene deres Underholdning eller nyttigen be­ skæftige sig i ledige Timer«. Baade ved sit rent praktiske Formaal og sin rent praktiske Gennemførelse, der let gi­ ver den hele Opgave et Præg af Tilfældighed, ligger dette Skolearbejde, om end ikke i Tid, forud for Pestalozzis omkring Aarhundredskiftet udarbejdede dybtgaaende Be­ grundelse af Barnenaturens og Skolens principielle og me­ todiske Krav; de Mænd, som f. Eks. Reventlow nævner som sine pædagogiske Læremestre, er ogsaa Rochow,

*) Vor Ungdom 1900. Tillæg S. 40.