HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

13

Fattigvæsens-Planen af 1799

for Finanserne. Kommissionen foreslog saadanne Fo ran ­ staltninger som nøjagtigere Orden med Fattigbøsser hos Herbergerere og Mæglere, Forhøjelse af Prisen paa Ko­ mediebilletter, Opmuntring til Indsamling af frivillige Ga­ ver i dramatiske Selskaber og Klubber — det er jo Klub­ livets Dage —, Kollektbøgers Ombæring til den »mere end almindeligste« Klasse Tjenestefolk, 4 Skillings Fo r­ højelse paa hvert Spil Kort, 8 Skilling af Rigsdaleren ved de Ekspeditionsgebyrer, der betaltes for Bevillinger og andre Kollegial-Ekspeditioner i København. En stor Finanskommission, der var nedsat i 1787, fik nu Ordre til at afgive sin Betænkning om Fattigvæsnet samtidig med den særlige Kommission. De raadslog da i Fællesskab og mødtes i en ret skarp Kritik: Fattigvæs­ nets Sognekommissioner Byen over staar ikke i nogen virksom Forbindelse med hverandre. Man kan træffe lige saa mange Slags Grundregler for deres Arbejde, som der er Sogne, ét Sted strængere, et andet mildere, saa de fat­ tige forledes til at spekulere i Omvanken fra det ene Sogn til det andet — et Sogn véd aldrig sikkert, hvad for fattige det har, eller hvor det har dem. Magistraten staar i for fjærnt og løst Forhold til Sognekommissionerne og faar kun et rent summarisk Overblik over de Forhold, hvis øverste Styrelse den skal have i sin Haand. Sogne­ kasserne skal yde det nødvendige, Hovedkassen skal stoppe, hvor Pengene stopper; det giver atter og atter Anledning til lovmæssigt Krav fra den ene Side, pligt­ mæssig Nægtelse fra den anden Side. Magistraten ønsker Hovedkassens Tilskud til Fattigvæsnet i Sognene fast- slaaet til en bestemt aarlig Sum, Sognekommissionerne ønsker det stik modsatte. Regnskaberne offentliggøres sognevis, forskellig affattede, uden at udgøre noget sam­ menhængende Hele, som let kan overskues og kontrol­ leres. Endelig giver det stadig Bryderi, at Militæretaterne