HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

172

Bidrag til Københavns Havns Historie

Dæmningen, befaledes dannet 1669, for at Vandet igen kunde have frit Løb. Kortet B viser Situationen netop ved denne Tid. Slotskanalen nordfra passerer Nybro (ud for Knagbrostræde, bygget omtr. 1660, Medd. om Kbhvn. 2 , 508, 538), svinger derefter i en mere jævn Bue end nu til Dags videre imod Sydøst og optager Møllegravens Van­ de, men stopper pludselig op, afskaaret ved en lige Linie, vistnok den omtalte Dæmning. Herfra fører to smalle- Vandløb videre ud imod »Vigen« (Side 170), hvori de ud ­ munder omtrent ved nuværende Prinsensbro, efter at have omsluttet en 0 eller en Grund med ringe Vanddybde. Det ene Vandløb, der er det bredeste, løber imod Syd i en Bue ind i Kvarterets nuværende Bebyggelse; det andet, der nærmest ser ud som en bred Grøft, følger i en svag Bue nogenledes den nuværende Frederiksholms Kanals. Retning, og Kortet antyder, hvorledes dette Vandløb kan blive udvidet til en Kanals fulde Bredde. Kort C, der viser Frederiksholms projekterede Udparcellering, har den ny Kanal omtrent, som den ses i vore Dage, anlagt i en ret Linie, men viser kun én ny Bro over den, og det, som det synes, ikke paa Stormbroens Plads, men snarere paa Marmorbroens. Projektet blev virkeliggjort i Begyndelsen af Firserne; i Stedet for den ene Bro opførtes der to:: Stormbroen og Prinsensbro. 1683 maa Kanalen være taget i Brug af Skibsfarten, siden der 1686 kan tales om Vrag, som i 3 Aar har drevet om dér1; en Muddermølle fra Dan- zig (som omtales nærmere nedenfor) var oprindelig (1685) bestemt til Kalvebods Opmudring7. Ahasverus Bartholin beretter dog i sin Mercurius under 10. September 1684, at man den Dag »det første Skib igennem Broer førte her udi Fredrøksholm«. Henrik Gerner skrev sin Ilias ved Aar 1684 og kan ligeledes (S. 19) fortælle om, at Kanalen nu har sin fulde Dybde, og at Broerne, som er af Sten, men forsynede med Broklapper, er færdige. — Hertil kan