HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

151

Københavnske Fattigskoler i det 18. Aarh.

ning om, at hans »Kone Ellen Marie Fanøe maatte blive ansat til Lærerinde ved Linned Spinderiet, i den i Nat afdøde Lærerindes Sted. Og gør jeg mig Haab om naadigst Bønhørelse og derom beder underdanigst«. Lærergerningen er »møjsommelig«, siger Skole­ mesteren i Begyndelsen af sit Andragende, og det var alle Lærere dengang fuldstændig enige om. Det lyser ud af deres talrige Ansøgninger om alt muligt, om Afsked x) og om Pension, men særlig om Lønforbedringer. Disse sidste saas der altid med Sympati paa. Man for­ stod saa udmærket Lærerens usle Kaar, og man for­ bedrede dem, saa godt man paa nogen Maade kunde, f. Eks. ved Ekstraløn for Information i Pigeskolen, ved ekstra Brændselshjælp o. s. v.Men store Sager kunde der ikke komme ud deraf. Skolerne var ikke offentlige Skoler i samme Forstand som nutildags, hvor de opretholdes af Kommunen; de bestod udelukkende i Kraft af den private Godgørenhed. Denne gav sig Udslag ved større Gaver een Gang for alle — Frederik IV.s Dronning, Louise, gav saa- ledes 1000 Rdlr. til Vor Frue danske Skole— , ved Obligationer og testamentariske Dotationer — af hvilke vistnok Borgmester Konferensraad Fædders var den stør­ ste, han testamenterede hele sin Formue, paa nogle Legater nær, til Nicolai fattige Skole, — og ved aarlige Gaver. Saaledes sender Frederik VI som Kronprins (17. Jan. 1794) en Skrivelse til Byens Raad (»de 32 Mænd«), hvori han lader de »ædle og kære« Mænd vide, at hans Fader, Kongen — den sindssyge Christian VII — er bleven saa begejstret over den Offervillighed, Folk har lagt for Dagen over for Helliggejst fattige Skole, at

x) Skolemester Fastings Afskedsansøgning af 14. Jan. 1787 be­ gynder saaledes: »Denne min nærværende Svaghed, der har sin Op­ rindelse af mange Aars Græmmelse og Møjsommelighed« etc.