HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

141

Københavnske Fattigskoler i det 18. Aarh.

paa at regne, og har særdelis Villie, Lyst og Begærlig­ hed til at informere Børn«. »Vor Frue fattige Skole« fordrer af sin Skolemester1), at han skal vælges blandt »saadanne Studiosi, som ere skikkelige, ædru, gudfrygtige og vel i deris Saligheds Sag grundede, som kan skrive vel og regne, og have deris Examen Theologicum sustineret«. Selvfølgelig var det ikke alene Skolemesteren, af hvem der forlangtes Gudsfrygt, men ogsaa Lærerinden, den saakaldte »Læremoder«, der skulde være »ved fyrgetyve Aar eller over og ugift«, og »om hvis Guds­ frygt, Stadighed, Skikkelighed, Renlighed og Forstand der skal haves god Bevis«2). Gudsfrygten skulde gennemtrænge ikke alene Læ­ rerens Liv, men ogsaa hans Undervisning: »Skole­ mesteren og Høreren«, siger Frue Skoles Fundats, »skulde holde Drengebørnene til Gudsfrygt, og hvad de i deris Catechismo eller bibliske Bøger og Evangelier lader dem læse, skal de grundig give dem Forstaaelsen af, og med slig Andagt undervise dem, at det kan gaa dem til Hjertet, hvad de lærer«. Religionskundskaben var da Grundlaget for al vi­ dere Lærdom. Kunde man ikke lære et Barn Luthers Katekismus udenad, var det haabløst at forsøge anden Lærdom med d e t 3). Pigebørnene fik ikke engang Un­ dervisning i Haandarbejde, naar de ikke kunde Skrift­ stederne. Det hedder saaledes i Provst Biitzows Instruks af 20. Maj 1756 for Vor Frue danske Skole, at ingen Pige *) Fundatsen af 4—3—1718. 2) Fundatsen for Frue fattige Skole. s) Foruden i Religion undervistes de flinkeste i Skrivning og Reg­ ning. Kun Helliggejst Skole synes at have stilet højere, i hvert Fald efter dens Instruks (af 1702) at dømme, hvori det hedder, at der bør gives Børnene »nogen Kundskab i det l a t i n s k e Sprog, at de kunde ret bogstavere de latinske Ord, som i den danske Stil brugis«.