HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

T R Æ K AF L I VET I KØBENHAVN SK E F A T ­ T I G SKO L E R I DE T 18de AA RHUNDR ED E . PAA GRUNDLAG AF DOKUMENTER I RAADSTUEARKIVET VED KOMMUNELÆRER M. VOGELIUS. D e n Ortodoksiens Bølge, som i Reformationens Køl­ vand skyllede ind over det nordiske Aandsliv fra Tyskland, satte sine dybeste og varigste Spor i Skolens Undervisning, særlig Folkeskolens. fattige Børns fri Skoler« i København var væ­ sentlig knyttede til Sognekirkerne, og de var ikke alene stiftede af Gejstligheden, men fik ogsaa hele deres Præg fra denne. Det egentlige Maal for den 6 —7-aarige Un­ dervisning var endnu i Størstedelen af det 18. Aarhun- drede gennemgaaende kun at lade Børnene lære Bihel og Katekismus udenad. At faa Lærere til en saadan rent mekanisk Under­ visning skulde ikke synes svært, og dog — eller maa- ske netop derfor — stilledes der ret store Fordringer til en »Skolemester«, som Lederen af en Fattigskole kaldtes. Medens der i Forordningen af 12. Juni 1716 \ om private Skoleholdere kun forlangtes, at disse skulde være »Studentere eller andre gode Guds Børn«, maatte der samtidig som Skolemester i Helliggejst fattige Skole kun antages: »en dygtig Mand, som har vel studeret, og er approberet in examine theologico, som af Funda ­ ment sirlig og vel kan skrive, og derhos har Forstand