HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_IV h5

7

Fattigvæsens-Planen af 1799

direktionen: »Man var berettiget mener jeg til at vente meget; og enhver, som med ham tog Del i Planens Ud­ arbejdelse, vil tilstaa, at han overgik den mest grundede Forventning.« *) »Med Akkuratesse, Orden og Udførlig­ hed undersøgte han sin Andel af de fattige, hvis Forsør­ gelse Direktionen skulde overtage; omhyggelig indhentede han nær og fjærn nøjere Kundskab om dem; til egen E f­ terretning holdt han en Protokol over dem, saa nøjagtig, at han altid paalideligt kunde meddele Oplysning om enhvers iværende Forfatning, fordums Stand og Kaar, om deres Tænke- og Handlemaade.« 2) Det er sit ham ­ borgske Ideal i københavnsk Skikkelse, Bårens skildrer, naar han skriver: »Lige agtværdig var Mangor i sin Om­ gang med de fattige, lige sjælden den Karakter, der frem­ lyste hos ham som Forsørger. Han talede aldrig til den fattige uden med Værdighed og Anstændighed. Han hørte dem som oftest taalmodigen, søgte at møde deres Fo r­ domme, at oplyse og forbedre dem. Han kom villigen og ofte til dem, og da viste han dem Nytten af Renhed, Or­ den, Huslighed, Arbejdsomhed, Maaden til at arbejde sig ud af de Omstændigheder, som trykkede dem.« 3) Hans Hustru delte hans Interesser. »Fik jeg nogen Sinde at bestille med Eksekutionen af vort Fattigvæsen,« skriver Bårens i 1796 til ham, »hun skulde blive blandt de gode Kvinders Tal, jeg for at virke meget godt, vilde gøre mig Umage for at drage ind med i Sagen.« 4) 3. Da Materialet var samlet, skulde Planen for den frem­ tidige Ordning af Fattigvæsnet udarbejdes. Den skulde ikke bygges op paa bar Bund. x) Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, 1806, I, S. 377. 2) Snist. S. 379. 8) Smst. S. 387. 4) Iris og Hebe. Juli—Sept. 1796. S. 45.