HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

91

Sjæleboderne og Lønporten.

og lod bygge Boder til Udlejning langs Møntergade. Grunden strakte sig over hele Arealet fra Møntergade til Store Brøndstræde og mellem Vognmagergade og den ældste Vold. Da hans Enke i 1547 tilskødede sin Søn Johan Haven ved Clare Kloster, synes der ikke at have været anden Bebyggelse paa Grunden end Boderne nord for Møntergade, og de fulgte ikke med i Skødet.x) Men i 1550 har Johanne van Goch paa Sønnens Grund op­ ført en Huslænge med 14 Smaalejligheder; den laa langs med Voldgaden og naaede hverken ud til Møntergade eller til Store Brøndstræde. I den katolske Middelalder var det Skik, at vel­ havende Borgere for deres Sjæls Salighed skænkede Sognekirken Ejendomme, bestemte til Underhold for de Fattige, enten som »L e jebod e r« , der udlejedes, saaledes at Lejeindtægten blev anvendt til Fattigfolks Underhold, eller som »S jæ leb o d e r« , der var Friboliger for fattige Familier, som i Reglen fik hver 2 Værelser. I den ældste Reformationstid blev denne gamle Skik fortsat, men medens de tidligere Sjæleboder som oftest hørte til Sognekirkens Gods, blev de nye underlagt det i 1549 under Magistraten oprettede særlige Fattig­ tilsyn. Dette bestod af 12 Tilsynsmænd, 4 fra hvert Sogn, som valgte en Oldermand af deres Midte. Disse 12 Mænd aflagde Ed paa, »at de vilde værge de Hus­ arme, som de kunde være bekendt for Gud« ; deres Oldermand, en af Byens ansete Borgere, førte Regnska­ berne og bar Ansvaret for Fordelingen af de Midler og Goder, som Fattigvæsenet raadede over. Der findes endnu i Raadstuearkivet opbevaret Pro­ tokoller fra disse Fattigforstanderes Virksomhed, hvoraf man kan se, at der har været et meget stort Antal Sjæleboder spredt rund t om i Byen. Det ældste Gave­

x) K. D. I, p. 407—8.