HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

Bidrag til Københavns Topografi. 63 Stakit (»transcendit ligna seruancia portum«) eller bort­ fører de Sten, der ere sammenbragte til Stadens Befæst­ ning (»aufert lapides apportatos ad munimen ciuitatis«), straffes med samme Straf som den, der kryber under Byens Planker eller løsner dem. Dersom denne Gis­ ning er rigtig, maa Stakittet fra Holmen til Vandmøllen være en Fortsættelse af de ældste Planker syd for Farvergade. Stenene ere sikkert identiske med den g am le Mur, der omtales ved Sydsiden af Borgernes Grund i et Skøde fra 1649l) ; Murens Plads kan nøje fastslaas ved Hjælp af Matrikelkortene fra ca. 1700; den har ligget øst for nuværende Christiansborg Ridehus og for­ mentlig nær ved Holmens Sydkyst. Ogsaa Vestgrænsen for Borgernes Grund og dermed Stakittets Plads kan paavises med ret stor Sikkerhed igennem Skøderne og Matriklerne fra det 17de Aarliundredes sidste Halvdel. Det er vistnok Christian IV.s Opfyldning af Ter- rainet vest for Slotsholmen, hvortil han flyttede Slottets Staldgaard, og hans Anlæg af Løngangen i 1614—19 og Slotsholmens Befæstninger derfra mod Syd til Bryg­ huset, som gav Anledning til, at Borgerne ogsaa be­ gyndte at udvide og forhøje deres Grund ved Dynd fra Havnen og ved at lade Byens »Skarnagere« tilkøre Dagrenovation. Af Christian IV.s Brev af 29. Marts 16412) fremgaar det, at Opfyldningen maa være bleven udført i de nærmest foregaaende Aar, antagelig mellem 1620 og 1640, og at Skarnholmen samtidig var ind­ taget til Bebyggelse. Kongen var øjensynlig ærgerlig over »dette Fylderi bag Stalden« og over Bebyggelsen med store Huse saa nær op ad Slottet paa »Skarnhol­ men, som Byen given er af de fremfarne Konger til at

b K. D. III 314—15. K. U. V p. 3*27. 2) Bricka & Fridericia Kong C. IV.s egenh. Breve 1641—44 p. 41 flg.