HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

611

Pesten 1711—12.

pel. 1828 omkom 10,000 Mennesker af Pest paa Øen Mal­ lorca; 1829 var der Pest i Kronstadt, — 1837 døde 20— 30,000 i Konstantinopel. Da Pestsmitten i 1844 syntes at være slukket i sit gamle Arnested ved Nilen, troede man, at Faren var forbi, men ny Arnesteder har vist sig siden da. I 1879 blussede Pestfrygten op i Europa; fra Mesopota­ mien var Pesten rykket frem mod Ruslands Grænser: i 1877—78 brød den løs i Astrakan, i 1870—79 i Vetljanka, en By ved Volga. 1 »Dagbladet« for 14. Februar 1879 findes et Brev fra en russisk Læge med en Beskrivelse af Sygdommens Ødelæggelser i Vetljanka, — en Beskrivelse, der er vel egnet til i Tanken at fremkalde et Billede af, hvordan København maa have set ud i 1711: »Udenfor Byen laa hist og her forraadnede L ig . I selve Byen var der ikke en Gade, hvor der ikke laa Pestlig. Beboerne gik rundt som i Vildelse; man forlod syge Børn, Mænd og Ægtefæller og flygtede ud paa Steppen.« Europa skræmmedes op af sin Ro. Man diskuterede Midlerne til at holde Smitten borte; Professor Virchow i Berlin gjorde sig til Talsmand for, at man skulde øve Pres paa Rusland, saa at de smittede Egne blev blokerede og Hæren, der vendte hjem fra Felttoget i Tyrkiet, ikke bragte Smitten med sig. En international Pestkonference afholdtes i Wien. Ogsaa i København ængstedes den offentlige Mening, navnlig maaske efter at Lektor Carl Lange d. 27. Januar havde skrevet i »Dagbladet«, at Pesten, i Tilfælde af en pandemisk Udbredelse, sikkert vilde gøre en rig Høst i København, »en af de i hygiejnisk Henseende mindst ud ­ viklede større europæiske Byer . I Borgerrepræsentatio­ nen diskuteredes Pestspørgsmaalet, — »en ejendommelig Forhandling, fremkaldt ved en Interpellation af Etatsraad Meldåhl, hvoraf man næsten maatte antage, at Pesten stod lige for Døren,« skrev Stadslægen, Etatsraad Schleis- ner i »Berlingske Tidende«. Naar man ser, at der i Bor- 39*