HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

609

Pesten 1711—12.

den yderligere Interesse, at den drager Paralleler mellem Dødeligheden i København 1711 og i Danzig under Pest­ epidemien 1709. De to Epidemier viser en paafaldende Lighed, hvad Sygdommens Begyndelsestid, Kulmination og hele Forløb angaar. Begge Lister begynder med 1. Januar: København havde i Januar Maaned 311 Døds­ fald, Danzig 236. Jævnt følges de to Byers Dødelighed ad, indtil den for begges Vedkommende kulminerer i Au­ gust og September (9174 og 7475 for København, 6141 og 8303 for Danzig). F ra Oktober viser begge Lister en stærk Tilbagegang i Dødsfaldenes Tal, indtil Aaret gaar ud med 189 Døde for K. og 378 for D. i December Maa­ ned. Danzigs Tab i 1709 ved Pesten var 24,329 Personer, altsaa noget lignende som Københavns. Et ganske andet Forløb — voldsommere, men ko rt­ varigere — fremviser Epidemien i Stockholm 1710. Pe­ sten begyndte med 155 Dødsfald fra 1.—27. August og kulminerede allerede i Oktober med 5558 Dødsfald, for saa i Februar at nøjes med 26 Ofre. Alt i alt led Stock­ holm et Tab af 17,887 Menneskeliv i de 6 Maaneder, Pesten varede; ogsaa her varierer Opgivelserne af de Pest­ dødes Antal i høj Grad: Broberg nævner saaledes baade Tallene 30,000 (Hedin), 40,000 (Rosenstein) og 20,000 (Laurin). Hvor stort Byens Folketal var, vides ikke; 47 Aar før Pesten var Folketallet 14,953, skriver Broberg. Ilmoni (»Bidrag til Nordens Sjukdoms Historie«) mener, at Stockholm paa Pestens Tid havde ca. 60,000 Indbyg­ gere. I 1750 var Indbyggertallet kun 55,700. Hvis Ilmo- nis Mening er rigtig, har Stockholm langt fra i samme Grad som København formaaet at forvinde Ulykkens Føl­ ger. Thi, som Erich Pontoppidan skriver (1. c.): »Kort efter Pestens Tid indfandt sig, saavel fra uden- som fra indenlandske Stæder, mange Fremmede, for at tage Deel i den Næring, der da stod aaben, saa at man, inden faa Aar, saae Gaderne, endogsaa fremfor tilforn, at vrimle