HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

607

Pesten 1711 —12.

bukket linder for Sygdommen. I 1710 havde Byen ca. 66,000 Indbyggere, men efter Ulykken kun ca. 44,000. Hvad dette vil sige, kan man tænke sig, naar man erin­ drer, at der under den Koleraepidemi, der voldte saa uhyre Rædsel og Sorg her i 1853, kun døde 1/30 af Byens Be­ folkning! Ifølge samtlige Biskoppers indsendte Aarsfortegnelser udviser Dødelisten for hele Landet i 1711 et Antal af 42,177 Døde, hvoraf København, selv efter den laveste Beregning, figurerer med over Halvdelen! Hvilken Ulykke, Pesten har forvoldet i dette Aar, kan ses af, at der i Dan­ mark 1711 er død 22,943 Personer flere, end der er født. Blandt de københavnske Haandværkere og Nærings­ drivende var Dødeligheden uhyre; Skomagerlauget talte saaledes i 1710 et Antal af 160 Medlemmer, men i 1712 kun 47. Af Barberer døde 8 Mestre og mange Svende; af Silke- og Uldkræmmerlauget (altsaa af en ikke særlig smittefarlig Profession) døde 9 Kræmmere, 6 Hustruer, 13 Sønner, 12 Døtre, 1 Svend, 13 Lærlinge, 7 Piger og 3 Karle, ialt 64. I Haandværkerlaugene fandtes før Pe­ sten i alt 2057 Mestre, 1023 Svende og 670 Lærlinge, men i 1712 kun 1212 Mestre, 713 Svende og 345 Lærlinge, o: et Tab af 41 pCt. for Mestrenes Vedkommende, 30 pCl. for Svendenes og 48 pCt. for Drengenes. »Af fornemme folck døde adskiellige, men meest fruentimmer och denioiseller«, skrev Professor Mule i sine Privatbreve. Da imidlertid saare mange af de be­ midlede Klasser var bortflygtede, ramte Pestdøden dog mest »ordinaire folck«. Hvor stort det nøjagtige Tab af Menneskeliv var, kan næppe siges, thi utvivlsomt har Pro- kansler Erich Pontoppidan Ret, naar han i sin »Danske Atlas«, 1764, skrev: »I saadanne Omstændigheder bliver de Dødes Tal gemeenligen ikke saa nøye eller fuldkomme- ligen optegnet, som paa andre Tider.« Selv de officielle Opgivelser kan ikke være paalidelige.