HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

599

Pesten 1711—12.

Efterhaanden viste Sygdommen en mindre ondartet Karakter; det blev ikke et saa stort Procentantal Syge, der døde. Ikke faa Helbredte sendtes ind til Karantænehuset — selvfølgelig under Militærvagt —, og snart kunde man rydde det ene Pesthospital, Vodroffgaard, saa meget mere som de fleste af Værelserne manglede Ovn. Den 26. Ok­ tober skete Overflytningen af de fleste af Vodroffgaards Patienter til Ladegaardslasarettet; det samlede Antal Syge var da 249. Den 31. Oktober indkom fra Byens Læger og Barberer de første Rapporter om Pestens Aftagen og mil­ dere Form; der skulde ude i Byen kun være 60 Pestsyge. Men man var langt fra sikker paa disse Opgivelsers Nøj­ agtighed, da man kendte Borgernes Uvilje mod at anmelde deres Patienter til Lægerne. »Smitten hænger ved os endnu, og Byen ligger i sin skiden Søle«, skrev Professor Mule d. 14. November til sin Broder. Man greb til det Middel at give Præsterne Ordre til at anmelde Antallet af de Syge, som de kaldtes til, og det viste sig da, at paa samme Dag, d. 28. November, da Lægers og Barberers Rapport udtalte, at der ingen ny Pesttilfælde havde været i flere Uger, anmeldte Præsterne 19 Tilfælde af Pest. Dog var det jo tydeligt, at Pestsmitten snart maatte være udslukt, og for at sikre sig mod en ny Opblussen bestemte man sig til at begynde paa at rense denne Au- gias-Stald. Allerede d. 22. Oktober havde Politimester Ernst foreslaaet, at man skulde lade alle Gang- og Senge­ klæder, der havde været benyttede af Pestsmittede, op­ brænde. Men den Kommission, der paa god dansk Vis blev nedsat for at drøfte og om muligt ihjelslaa dette Fo r­ slag, blev forskrækket over de store Omkostninger, der vilde komme til at beløbe sig »mindst til en Tønde Guld«. Tiden trak ud, — man kunde ikke blive enig. Alle vilde desinficere, men hvert Udvalgsmedlem havde sin Yndlings- idé, indtil endelig Kongen ovre fra Stralsund sendte Ordre til, at de smittede Klæder skulde vaskes i Saltvand og der