HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

597

Festen 1711—12.

der udarbejdet et helt System for Aareladningens Brug, hvor enhver Blodaare, der kunde naas med Snepperten, maatte holde for. Der var særdeles indviklede Regler for, naar og hvor de enkelte Aarer skulde aabnes. Til Hjælp havde man derfor konstrueret særlige skematiske Figurer, de saakaldte Aarelade-Mænd, hvor alt fornødent var af­ mærket. Den Aarelade-Mand, der her tindes gengivet, er særlig beregnet for Pesttider; han er ikke nær saa ind­ viklet som de universelle Figurer. Aarelade-Manden i Stoeffers: Calendarium Magnum 1518 er saaledes mærket med 53 Tal, medens Legemet endvidere er betegnet med de astronomiske Tegn for Dyrekredsens Stjerner, under hvis specielle Indflydelse vedkommende Legemsdel staar. I Christiern Morsings »En liden Bog om Pestilentzis Aar- sager, Forvaring og Lægedom, prentet først 1546, atter 1552 oc om igien med ny Fortale 1619«, findes de Anvis­ ninger, hvorefter de københavnske Pestlæger sandsynlig­ vis rettede sig. Var Pestbylden i Halsen, skulde Hoved- aaren aabnes i »Albukrogen« eller mellem Tommel- og Pegefingeren; var det Armhulen, 'der var hævet, skulde man slaa »Medianen eller en gren aff hende« mellem Pege- og Langfinger. Var Bylden i Siden, skulde »Lever- aaren eller Basilica« aabnes eller en Gren af den ved Lille­ finger. Ved Hævelse uden paa Laaret var det Aaren »Sche- atica uden paa Foden ved Anckelkoden; er der Heffvelse i Røren, da slaa Aaren Saphena nede ved Anckelkoden inde paa Foden«. Paa den københavnske Pests Tid havde der dog hæ­ vet sig advarende Røster (f. Eks. Diemerbroeck) mod disse overdrevne Blodaftapninger, men de københavnske Læger syntes ikke at have samstemmet med disse Ad­ varsler. At nyse antoges at være heldigt, i Overensstemmelse med Aristoteles’ og Hippocrates’ Opfattelse af Nyset som