HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

595

Pesten 1711— 12.

mærkelige Midler, som Menneskets opskræmte Fan lasi søgte Tilflugt til, kan som en mindre appetitlig Kuriositet bemærkes, at adskillige sikrede sig ved hver Morgen at drikke deres egen Urin. Hvori Pestens egentlige Væsen bestod, erklærede det medicinske Fakultet i sin »Underretning om Præserva- tion og Curation mod Pesten«, 1709, at »ey nogen men­ neskelig Forstand kunde udgrunde«. Selv om Lægerne gennemgaaende holdt fast ved Teorien om den guddom­ melige Vrede over Menneskehedens Fordærvelse som Pe­ stens egentlige Motiv, saa var dog mange tilsyneladende klare over, at selve Pesten ikke virkede ved overnaturlige Midler. Allerede i 1678 havde Jesuiten A. Kircher paastaaet, at alle forraadnende Stoffer vrimlede af et Utal af Smaa- dyr, der var usynlige for det blotte Øje, men kunde ses i Mikroskop. Han havde selv set det hos Pestpatienter. Men denne Begyndelse til en Bakterielære blev simpelthen haa­ net ihjel. Astrale og telluriske Omvæltninger ansaas al­ mindeligt af Videnskaben som Pestaarsag. Blandt Læg­ folk holdt de fleste fast ved Plutarchs Sætning: »al Pest er mægtige og voldsomme Dæmoners Værk«?) Endnu — saa utroligt det end lyder —"saa sent som i 1861 skrev Direktøren for Bryssels Industrimuseum, M. Jobard, i »Revue Spiritualiste«: »Tro blot ikke, at Aan­ derne intet har at gøre med sligt. Det er dem, der saar Pest og Kolera paa deres Vej. De Lærde véd ikke, at alt det, de kalder Miasmer, Tyfus og Epidemier, slet ikke er andet end en Invasion af vilde Aander, førte af en eller anden fluidisk Attila.« Naar sligt kan siges og tros i vide Kredse i vor Tid, kan man ikke undre sig over nogen Art Overtro i Begyn­ delsen af det 18. Aarhundrede. Og om hvor lidet grund­ fæstet Videnskabens Skepsis over for det okkulte og over­ naturlige var dengang, vidner det, at selv den tilsynela- 38 *