HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

592

Pesten 1711—12.

tig Talisman mod Pesten; den er en Art Galdesten, der findes hos visse Drøvtyggere, og antoges i tidligere Tider for at være dannet af Giften fra en Slange, der havde bidt vedkommende Dyr, og af Naturens Modgift herimod. Be- zoarstene var af stor Værdi; i Inventarielisten over Kejser Carl V’s Juveler fandtes et Skrin med 3 Bezoarstene; den fjerde havde Kejseren skænket til sin pestsyge Kammer­ junker, Vilhelm van Male. Bezoar Rod (radix bardanæ) brugtes, opløst i Eddike eller lignende, til indvortes Brug som Pestpræservativ. Paa Apotekerne falbødes et Utal af Modgift, Alexi- pharmaca, mod Smitten. Dr. Bøtticher fraraader i sin Bog 1736 alle disse Universalpræparater, men i 1711 var han aabenbart ikke saa kræsen i Valget af sine Medika­ menter, saaledes som det ses af hans Recepter, der opbe­ vares i Rigsarkivet. Paa dem vrimler det med Electua- rier og Pesttroskisker, Pulv. Alexipharm., Spin: Serpent:, Matr. perl., Theriac: Androm:, confect: hyacinth:, ja end­ og Trochisci de Viper *) »an die krancken soldaten« o.s.v., alle mulige Mithridatier og Universal Antidoter. Et af de mest yndede Electuarier var Theriak, et Mi- thridatium, hvortil Plutarch havde opbevaret den Recept, der benyttedes af Kong Antiochus; »den er fremstillet af 54 Ingredienser«, skriver han i sin Historia naturalis XX. 100. Der fandtes et Utal af Varianter. Den berømteste var fremstillet af Andromachus, Kejser Neros Livlæge; den bestod af 66 forskellige Stoffer og brugtes meget ved Kejserhoffet mod al Gift. Endnu ned gennem hele det 18. Aarhundrede var Theriak — eller Theragelse, som det *) Trochisc. de Vip., Hugormepastiller, var et Hovedmiddel i Pestbe- handlingen. Universitetet i Padua ejede Ret til at give Tilla­ delse til Fabrikationen. Slangerne, der anvendtes, skulde stamme fra de eugæiske Høje. Fabrikanterne fik et Tilladelsesdiplom fra Universitetet. Det ældste kendte af disse findes i Medicinhistorisk Museum i Kbhvn. (Meddelt af Læge J. Johnsson.)