HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

589

Pesten 1711 —12.

ikke den brave Mand fra at fortsætte med at gøre godt mod andre, — desværre blev han i Oktober bortrevet af Sygdommen, just som dens Voldsomhed begyndte at sagtne af og man turde haabe paa bedre Dage.

5. Selv om den ældgamle Tro, at Pesten skyldes over­ naturlige Aarsager og staar under højere Væseners Be­ faling, var levende nok hos vore Forfædre i 1711, lige­ som den er det endnu hos Millioner af Mennesker, saa er det dog et Lyspunkt i Mørket, en glædelig Tanke for os, deres Efterkommere, at Overtro her ikke paa nogen Vis tog den saa sørgelige og afskrækkende Form som f. Eks. endnu hos Menigmand i Rusland saa sent som i Pest- og Koleraepidemierne omkring det sidste Aarhun- dredskifte. Gang paa Gang er det i disse Aar hændt, at Bønder og Bypøbel har brændt Hospitaler og myrdet Læ­ ger, Feldskærere og Apotekere, fordi de troede, at disse slap Koleraen eller Pesten løs. I Chwalynsk 1892 blev f. Eks. Distriktslægen stenet til Døde, fordi han »med sin Underskrift havde givet Koleraen Lov til at komme ind i Byen«. Ligesaa i Astrakan og andre Steder. I Tomsk blev 1893 en gammel Kone myrdet som »Pestkvinde«, og i 1897 blev i en Landsby i Guvernementet Wologda en gammel, forvokset og døvstum Landstryger slaaet ihjel med Gærdestave af Bønderne, da han kom stavrende hen ad Landevejen med sin Tiggerpose paa Ryggen. Den sølle Stakkel blev et Offer for Troen paa, at selve Pestens Dæ­ mon kan vise sig i Skikkelse af vanskabte eller stumme Mennesker. En saa djævelsk Afart af Overtro fandtes ikke eller gav sig i hvert Fald intet forbrydersk Udslag hos os. Man