HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

582

Pesten 1711—12.

slette Forhold; samme Skriver var i øvrigt en yderst for­ sømmelig Person, der Gang paa Gang blev irettesat og advaret af Kommissionen; han indgav aldrig Rapporter i rette Tid og førte ikke de Bøger, han skulde. Til sidst maatte han afskediges. En anden Skriver, Hans Alexan dersen, maatte man arrestere for Underslæb. Spisemeste- ren, Lars Thomessen, blev tvunget til at forlade sin Plads, da han ikke kunde klare de Beskyldninger, der var rettet mod hans Regnskabsførelse. Lasaretskriveren Stub blev ligeledes oftere irettesat for Smøleri; 5. Oktober skrev Kommissionen til ham, at slige Gerninger, der foregik paa Hospitalet, maatte have deres Grund i slet Inspektion. 10 Personer var paa 1 Dag undvegne fra Vodroffgaard La- saret. En af Kommissionens mest betroede Folk, Inspek­ tør Mathias Aalborg, forstod saa vel at gaa sine Overord­ nede under Øjne, at han først blev arresteret d. 7. Maj 1712. Med et Hjertesuk skriver Kommissionen: »Hans Forseelse og Utroskab ikke alleeneste angaar hans Ivgl. Majestæts Interesse, men endog Publikum, saa han kan ikke løslades mod Kaution.« Inspektør Frans Blum blev samtidig anholdt og straffet. Gennem de til Geheime-Conseilet indløbne anonyme Klager underrettedes Kommissionen om en Del af sit Per­ sonales Forsyndelser. Naar det viste sig, at Funktionæ­ rerne ved Lasaretterne ikke undsaa sig for at gaa ind i Byen uden Kommissionens Tilladelse og tværtimod alle Forordninger, kan man ikke undre sig over, at Vaage- koner, Ligdragere og Patienter løb deres Vej og benyttede de Foresattes Fraværelse til alskens Forseelser og Fo rb ry ­ delser. Der maatte anbringes »Spanske Byttere« omkring Lasarettet, mens Vagtposter med skarpladt Flint bevog­ tede alle Adgange. Inde i Byen var Sikkerheden ikke bedre. Tyve og Røvere skaltede og valtede i de uddøde Huse. Et typisk Eksempel paa disse Banditters Dristighed og deres Tillid