HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

580

Pesten 1711—12.

ny Indkvartering i Sjæleboderne var, men neppe ret mange af disse Byens Myndlinge har vel overlevet de Forholds­ regler, som Autoriteterne tog for deres Vel. »Sygdommen svever allevegne run t i byen«, skrev Professor Mule d. 1. August til sin Broder. Den hede Sommer gjorde alt værre endnu; men at Byens Borgere desuagtet gjorde alt, hvad de formaaede, for at undgaa at faa deres Patienter ud paa Pestlasarettet, er forstaaeligt nok, naar man betænker det Ry, som dette havde faaet. Pladsmangel led Lasarettet af lige fra de første Dage. De 300 Senge og 300 Lagner, der var bestilt d. 13. Juli, forslog ikke ret meget. Snart maatte man gribe til den Udvej at lægge »2 smaa quindfolck i een seng«. Mange Patienter anbragtes i Telte, og det gik saa vidt, at Kom­ missionen selv maatte erklære d. 31. August, at mange Syge, der optoges paa Torve og Gader, nu ogsaa ude paa Lasarettet maatte ligge under aaben Himmel, da det dog var bedre, at »de dér end i Staden creperede«. Hvad Lasarettets underordnede Personale var for Folk, er let at forstaa. Vaagekoner og »Sygeplejersker« var som Regel Arrestanter, hentede fra Børnehuset*); Lig­ bærerne var neppe meget bedre, stadig meldes der om Optøjer, Vold og Overfald, begaaede af Personalet. Som typisk Eksempel paa hele Forholdet kan tjene et Uddrag af Kommissionens Protokol af 6 . August: »Til Lasarettet blev i Synderlighed skrevet om: 1) At Klage indkom over Portneren, at han ikke alene lod løbe ind i Lasarettet, hvem som vilde, hvorved Vaagekvinderne deres Vanartighed bruger, men end­ og at han skal være vidende om, at Ligene ofte blive J) Denne Anstalt plyndredes i den Grad for alle arbejdsdygtige Kræfter, at Kasserer Reinhardtsen allerede den 25. Aug. oplyste, at der i Børnehuset kun fandtes 6 raske Personer til at udbære og begrave alle de Døde.