HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

572

Pesten 1711— 12.

fordi man ikke vilde medgive dem de Dødes Munderinger, da disse allerede paa Oberstens Ordre var opbrændte, for at det befængte Tøj ikke skulde blive stjaalet. Der kla­ gedes nemlig ogsaa fra Militæret over, at alskens Pak sneg sig ud fra Byen til Lejren, hvorfor Kommandanten ansøgte Kongen, om Østerport maatte blive lukket om Natten, og om nogle af Kommissionens Folk ikke kunde sørge for, at Ligkuskene kørte ordentligt, og at ingen andre fulgte efter Vognene. Et enkelt Bevis paa Berettigelsen af Mili­ tærets Klage findes i Kommissionens Forhandlingsproto­ kol, hvor Vagtmester Meklenburg d. 12. Oktober faar Ordre til i Lejren at afhente og anholde et fra Pestlasa- rettet »bortløbet Quindfolck«. — Dr. Mansa anfører lige­ ledes, at en Kaptajn Witløff havde tilladt sig paa egen Haand at leje et Hus inde i Byen til sine Syge. Men ser man Kaptajnens Rapport af 3. Sept., hvori han erklærer undertiden at have været nødt til selv at lade sine Døde begrave paa Stedet, og at han personlig havde mødt 2 —3 Gange i Kommissionen og daglig havde haft en Officer deroppe og dog maattet vente 2—3 Dage paa Ligvognen, saa forstaar man, at det for en Mand, der ha r Penge dertil, kunde være fristende at leje sit private Sygehus. Rit­ mester Waltersdorff indmeldte, at han hver Dag fra d. 27.—31. August sendte en Løjtnant (eller Kornet) til Sund­ hedskommissionen for at bede den sende en Sygevogn til Lejren. Den kom først d. 31., — men kun med 1 Kusk paa Bukken; der var ingen til at bære de Syge. Man sendte ham da hjem for at hente Hjælp, men Vognen viste sig ikke mere. Den mærkeligste militære Melding er dog en fra Artilleriet, hvori det berettes, at en Konstabelkone 6 Uger før var død af Pest i Barselseng og kort efter hende hendes to smaa Børn. Efter mange forgæves Anstrengel­ ser fik man »die bereits sehr stinkende Corper« afhentet, — men Ligbærerne glemte det ene Barnelig. At dette »inconunoderede« Vagten i høj Grad, lyder sandsynligt