HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

569

Pesten 1711—12.

Han spurgte med Rette, hvorledes det skulde kunne gøres at faa alle Grave lukkede og tilkastede, naar der paa én Dag, som f. Eks. d. 8 . September, begravedes 31 Lig paa Ivirkegaarden. Hvor der ikke var Jord nok paa Gravene, skulde saadan paafyldes. Ogsaa denne Bestemmelse faldt det svært at faa efterlevet; endnu d. 24. September klagede Helliggejstes Sognepræst, Magister M. Reenberg, til Kom­ missionen over Gravene baade i Kirken og paa Kirke- gaarden. Endnu ved den almindelige Besigtigelse i J a ­ nuar 1712 fandtes Gravene slet dækkede; i Fællesgravene ved Kastellet fandtes ifølge Kommandantens Klage d. 5. Januar endnu 200 Lig liggende udækkede. — Hvilken haabløs Kamp mod menneskelig Vankundig­ hed, Kommissionen maatte føre, illustreres godt, naar man hører, at Amagerbønderne midt under Pesten stadig fej­ rede Gravøl for de Afdøde, idet Kvinderne arrangerede »Tractemente paa selve de Borde, som Ligene hafde lagt paa«. Dr. Rasmus Franckenau, der 1804 omtaler dette, erklærer, at saadanne »Kistelæg« og Traktementer endnu i hans Tid fandt Sted i visse Egne af Jylland og i Norge. Ved en saadan »Kistelaagsfrokost« drak Gæsterne engang saa ubændigt, at da Ligbærerne endelig arriverede til Kir­ ken, havde de tabt Bunden af Kisten, uden at de havde mærket det. »Buret var uden Fugl«, som Dr. Franckenau udtrykker sig. Om hvilket Lavmaal, den almene Opfattelse af Hy­ giejne stod paa, minder en saa uhyggelig Omstændighed, som at General de Cormaillon forbød Vaskning af Klæder i Kastelsgraven med den Motivering, at det var Soldaternes Drikkevand! — Sikkert har det staaet Sundhedskommissionen klart, hvor fordærveligt det var at jorde Pestligene inden for Byens Volde, men den havde saa megen Uforstand og Vrangvilje at kæmpe imod, at den i sin Raadvildhed