HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

566

Pesten 1711— 12.

et saa deprimerende Indtryk paa mange og rystede deres Nervesystem i den Grad, at de tabte al Modstandskraft og »henfaldt til en eller anden Svaghed, hvorpaa man har haft Eksempler nok«, som Sundhedskommissionen skriver Dr. Bøtticher gaar saa vidt, at han paastaar, at adskillige fik Pesten af Angst ved Synet af Præster og Læger, der besøgte de Syge; en rig og meget kendt Købmand smit­ tedes, skriver han, ved at høre Ligklokkerne ringe; en Garver og en Skomager saa Ligvognen køre forbi og døde fire Dage efter med Bylder og Sprinkler; to adelige og dejlige Demoiseller smittedes ved at se de Dødes Hoveder hænge og dingle bagud af Vognen. Sammenhængen i disse og andre lignende Tilfælde har vel været, enten at ved­ kommende allerede har haft Smitte i sig, eller ogsaa er det gaaet som i følgende Eksempel, der findes i en af Sundhedskommissionens Kopibøger: Raadmand Christian Simonsen, boende i sal. Hendrik Brandts Hus i Vimmel- skaftet, havde en 13-aarig Plejesøn, der en Aften sidst i August kom hjem, stærkt altereret over at have set Lig­ vognen, hvor Ligenes Fødder og Hoveder hang ud. Sam­ me Nat døde Drengen, men der fandtes intet Spor af Syg­ dommen hos ham, og ingen i hele Huset døde under Epidemien; Sindsbevægelsen havde dræbt ham. — Et Syn som det, Professor Mule beskriver i et Privatbrev, var ogsaa kun alt for vel egnet til at ryste et sart Nerve­ system: Ligvognen med de fulde Studenter liggende — syngende og skraalende — hen over Kisterne paa Vejen til Kirkegaarden. Til Massebegravelserne gravede Soldaterne lange, 3 Alen dybe Grøfter, men efterhaanden som Pestligene kom derud i Nærheden af Kastellet, blev Kommandanten be­ tænkelig og forbød Soldaterne at grave. Saa udtog man et Antal af Bremerholms mindre grove Forbrydere (»de, som ei have været udi Bøddelens Hænder«) til Graver- tjenesten. De blev anbragte i en Fjælehytte under Pro