HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5
562
Pesten 1711—12.
veje: d. 14. Juli tvang den saaledes 4 Personer, der mod det kgl. Forbud havde baaret en Bekendts Lig fra hans Hus i Studiestræde, til at lade sig hverve. Den 24. Juli greb man endda til den Udvej at antage »fire sterke Quin- der« som Ligdragere. De Landboere, som det lykkedes at lokke til at tage Tjeneste, flygtede rædselslagne, saa snart de var komne inden for Byens Porte; de 10 Bdlr. i Løn foruden frit Ophold og gratis Begravelse fristede ikke i tilstrækkelig høj Grad. De københavnske Laug opfor dredes energisk til at stille Ligbærere. Nogle af Laugene leverede Folk, men langt fra nok, og fra enkelte Laugs Side mødte Opfordringen stærk Modstand. »Bagerlauget undskyldte sig, at de ikke kunde skaffe Dragere, hvorfor de bleve reprimanderit og igien afviiste.« Den 3. August gav dog nu Geheimekonseillet efter Kommissionens fortvivlede Anmodning Generalkommis sariatet Ordre til, at Soldater og Matroser frivillig maatte tage Tjeneste som Ligbærere. Afskedigede Soldater havde man allerede før prøvet med, men alt for tit gik det, som da Løjtnant Barfoed d. 22. Juli mødte op med 7 frivillige »aftackede« Soldater, der alle til Hobe viste sig saa elen dige og svage, at de straks maatte afvises. Lønnen og Haabet om at slippe for fortjente Straffe lokkede nu ad skillige uheldige Individer til at paa'tage sig det farlige Hverv. Det var paa høje Tid, at Hjælpen kom: d. 3. Au gust havde man kun 6 tilbage af de 36 Ligdragere og Kuske, der fandtes 4 Dage før. Af de antagne Folk havde Kommissionen mere end Kval nok; dens Protokoller vrim ler af Rapporter om deres Optøjer. De, der d. 24. Sep tember skulde bære Liget af Skriver Hans Alexandersen (der havde besveget Kommissionen, men døde i Arrest), nægtede at føre ham bort, før de fik ekstra Drikkepenge; Ligdragersken Bendte Ottosdatter bestjal de Syge og solgte deres befængte Klæder og maatte derfor dømmes til Gabe stok og miste sin Hud samt sidde Resten af sit Liv i
Made with FlippingBook