HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

555

Pesten 1711— 12.

gave var at drage Omsorg for Sundhedsvæsenet, at gøre Anstalter til de syges Pleje og Underhold, de Dødes Ud­ førelse og Begravelse, samt at anvise Præster, Læger og Barberer deres Tjeneste og inspicere den. Det var en næsten uoverkommelig Opgave, der stil­ ledes disse Mænd, og man kan kun beundre den store Pligttroskab og Selvopofrelse, hvormed de virkede i denne frygtelige Tid. To Gange hver eneste Dag, selv i Pestens værste Periode, holdt Kommissionen Møde paa Raadhu- set; — »hver Dag sidder vi dér fra Kl. 8—12 og fra Ivl. 2— 7«, skrev Professor Mule d. 15. August. Til Sammen­ ligning kan tjene, at Sundhedskollegiet i Stockholm under Pesten meget snart blev enigt om »intet oftare at komma tilsammans an hogst nodigt«; i hele December 1710 havde det svenske Kollegium saaledes ikke et eneste Møde! Selv om Vanskelighederne, som rimeligt var, maatte vokse Sundhedskommissionen over Hovedet, og selv om den tit blev gjort til Genstand for heftige og ofte velfor- skyldte Bebrejdelser, maa det dog anerkendes, at den fik saare mange gode og nyttige Foranstaltninger iværksat, langt bedre og langt mere praktiske, end man kunde have ventet i de Tider. Man kan overhovedet ikke beskylde de hjemlige Autoriteter for Ligegyldighed og for Mangel paa gode Hensigter. Det var ikke Viljen, men Midlerne og Evnerne, der svigtede. København var langt fra vel rustet til at modtage den uhyggelige Gæst. Da Pesten udbrød, havde Byen ikke et eneste Hospi­ tal til at modtage syge! Og Lægernes ulyksalige Uenighed om Sygdommens Natur blev Skyld i, at Pestsygehusets Oprettelse trak saa længe ud, og at Forordninger om de egentlige Pestforanstaltninger først offentliggjordes d. 12. August, mindst 2 Maaneder efter, at Pesten ret havde taget fat. Pestlasarettet paa Vodroffgaard viste sig hurtigt gan­ ske utilstrækkeligt, og man fik da senere — trods Militær