HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5
518
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
ligger, som Rosenkjær har beskrevet, da Laane- og Dis kontobankens Grund blev udgravet. Der har altsaa alle rede i Middelalderen været et grundmuret Hus her, og dets Form og Forhold til de andre udgravede Mure viser, at det allerede den Gang blev bygget paa en selvstændig Grund. I 1629 synes der at have staaet en Bindingsværks bygning over den gamle, grundmurede Kælder; i 1728 var der Bindingsværk. Lb.-Nr. 47 nævnes første Gang i et Skøde af 1463 paa Nabogrunden mod Øst og beboedes da af Peder Pe dersen Bager. I 1533 og endnu i 1542 havde Mester Si mon Badskær denne Grund for 10 gi. Mk. aarlig Jo rd skyld, saalænge han, hans Hustru Anne eller hans Søn Philip levede; derefter skulde Skylden stige til 16 gi. Mk.1) I 1547 er han død, thi da har Anne Mester Simons Gaar- den med 12 gi. Mk. Skyld. I Begyndelsen af 1550-Aarene har Sønnen Philip Simonsen, der vel imidlertid er bleven myndig, faaet Gaarden, men det er Moderen Anne, som før 1558 sælger en Del af den til Kirstine Pedersdatter, gift med Reinholt Mortensen Skrædder , der udreder Jo rd skylden indtil 1567. Kirstines anden Mand, Jens Vibe, be taler derefter fra 1568. I 1593 efter Hustruens Død ud- køber han andre Arvinger af hendes første Mands Slægt og faar Brev af Universitetet paa den hele Gaard 2). Næste Aar dør han. Efter hans Brodersøn Christen Vibe fik Borgmester Simon Surbech Gaarden, idet han ægtede Christens Enke Else Clausdatter. Ved hans Død i 1644 blev Cort Trevs Ejer; han havde ligesom Simon Surbech de to Bindinger af Nabogrunden mod Nord, og disse blev derefter stedse under Matr.-Nr. 20. Den vestlige Halvdel af det Middelalderhus, x og y, mod Amagertorv, som Rosenkjær undersøgte, ligger paa
x) K. D. VI p. 37. 2) K. D. III p. 31.
Made with FlippingBook