HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

499

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

1565. Birgitte Gøye overlod allerede inden sin Død Gaar- den til sin Plejedatter Birgitte Rosenlcrantz, som var gift med Sten Brahe.1) Han solgte i 1619 eller 1621 en Gaard til Præstegaard for Helligaands Sogn.2) Da Sigbrits Gaard som før nævnt laa i St. Nicolai Sogn, medens Boderne laa i Helligaands Sogn, er det alene derfor naturligt, at det var Boderne, han solgte, og naar man gennemgaar Hovedskatlisten for 1645, viser det sig, at efter Johan Dobbelsten, der den Gang ejede Hovedparcellen af Sten Brahes Gaard, Hjørne­ stedet Matr.-Nr. 11 til Niels Hemmingsensgade 3), opfører Listen: en Mand af Laugholm, fordreven, og Mester An­ ders Hansen, Sognepræst (til Helligaandskirken), og der­ næst Egert Doren Kræmmer og Conradt Møllengraff, som begge boede paa Matr.-Nr. 1 3 4). Præstegaarden bliver da Matr.-Nr. 12 og Nr. 178, det vestlige Hjørnested til Niels Hemmingsensgade. I 1661 blev Præstegaarden flyt­ tet til den Gaard, der nu er Sparekassens, og samtidig ser vi i Grundtaksten for 1661, at F ru Ide Skeel til Asdal, Frederik Rantzaus Enke, har købt den tidligere Præste­ gaard. Hun ejede vist Gaarden til sin Død i 1684. Matr.-Nr. 13, der længe bestod af 2 Grunde, som 1661—68 beboedes af Sværdfejer Joh. Petersen og Kræm­ mer Joh. Stercke, er i Tiden mellem 1668 og 1689 samlet til en, som i 1689 ejedes af Jonas Stercke, rimeligvis en Slægtning af Erhard Stercke Trompeter, som i 1636 havde en Gaard paa Østergade. Lb.-Nr. 37. Fra den østre eller søndre og til den vestre Kirkegaardsrist gik Klostergrunden oprindelig ud til Torvet og var skilt fra dette med en Mur, der stod tæt norden for det nuværende Gitter; men i de pengeknappe

3 K. D. I p. 467—69. 2) Helliggeistes Kirkes Inventarieprotokol 1727. 8) jfr. Grundtakster for 1661— 1689. 4) K. D. VI p. 229 jfr. I\. D. III p. 625.

32*