HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

497

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

haft Brev paa den. Næste Gang man hører om den Gaard, er den i Gøyernes Eje. I sit Testamente af 2 2 . August 1505 tildeler Eskild Gøye »Mogens Gøye min Søn, Ridder, min Gaard i Kiøbenhaffn i St. Nicolai Sogn«.1) Mogens Gøye solgte d. 30. Marts 1516 2) Gaarden til Christiern II, som benyttede den som Bolig for Sigbrit Willoms og Dyveke. Navnet Sigbrits Gacircl holdt sig længe efter, og Herluf Trolle benævner den stadig saaledes i sine Breve. Der­ imod er Benævnelsen Dyvekes Gaard af moderne Oprin­ delse, thi for Samtiden havde vist den handlekraftige og haardhændede Sigbrit mere Betydning end hendes skønne, men flygtige Datter, som blev en Ulykke for Kongen saa- vel som for Slotshøvedsmanden og hans Skriver. Benæv­ nelsen Dyvekes Gaard fæstes forøvrigt sædvanlig og med Urette til en anden »ukronet Dronnings« statelige Hjem, Kirstine Madsdatters Fædrenehus, hvor nu den kgl. Por- cellænsfabrik har sit Udsalg, men det er bygget omtrent 100 Aar efter, at Kongens to Medbejlere i Dyvekes Gunst maatte lade deres Liv. Sigbrit viste snart sin gode Forretningssans ved i Juli 1519 at faa Kongen til at mageskifte et Stykke Jord, Lb.-Nr. 35, norden i Gaarden, vesten op til Anders Billes Jord og sønden for Klostergaarden, o: syd for Store Hel- liggeiststræde, med nogle af Klostrets Jordskyldsboder ved Amagertorv mellem Gaarden og den østre »Kirkegaards- rist«.3) Denne Indgang laa indtil 1728 umiddelbart vest for det vestligste Hus i Lb.-Nr. 36. De ældste Dokumenter om Ejendomsforholdene paa Lb.-Nr. 36 er defekte og derfor lidt uklare. Borgmester Albrecht v. Goch foretog ved Skøder af 25. Januar og 1. Februar 1518 4) et Mageskifte med Helligaandshus, hvor’) Heise, Fam ilien Rosenkrantz’s Historie II Dipi. p. 12 ffg. 2) K. D. II p. 207. s) K. D. II p. 218—19, jfr. Lindbæk og Stemann, De danske Hellig- aandskl. p. 183. 4) Iv. D. IV p. 374—75 jfr. Iv. D. I p. 302.