HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

494

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

sønden for den gamle Mur; mod Vest gaar den til de nye Boder i Helliggæsthus, som nu kaldes Tugthus, og til Plankeværket ved »Helliggæstes« (o: Tugthusets) lille Have. D. 16. Juli 1619 købte Johan Post Nabohuset mod Nord, der den Gang var i Skrædder Fadder Muncks Eje. Johan Post har Gaarden til sin Død i 1631.1) Der­ efter synes det, at Jørgen v. Delden er bleven Ejer af Lb.-Nr. 32, thi han betaler i 1633 Afgift af 2 Boder ved Gaarden i Købmagergade 2) og nævnes i 1634 som Gaar- dens Ejer i en Omtale af Nabogrunden mod Vest,3) men hans Skøde paa Ejendommen savnes. Efter ham har for­ modentlig Kansler Christian Friis til Krogerup haft Gaar­ den, thi hans Enke Fru Barbara Wittrup sælger den ved Købebrev af 1. Maj 1646 til Peter Motzfeld, Griffenfelds Morfader, som atter næste Dag, d. 2. Maj, udstedte nyt Købebrev til Anders Bille til Damsbo. I den Anledning blev der afholdt en Rebdragningsforretning og udstedt et Maalebrev, hvis Maal svarer ret nøje til den nuværende Posthusgrunds. Anders Bille førte som flere af Gaardens Ejere Proces med Naboerne om Ret til Tagdryp m. v.; denne Gang var det især Skrædder Niels Erlandsen i Løv­ stræde, som maatte holde for. Det Nabohus, som Johan Post havde købt i 1619, fulgte ikke med Gaarden i 1646, men var allerede tidligere gaaet over i en anden Mønt- mesters, Henrich Cøllers, Eje. Ved Købebrev af 3. Juli 1655 solgte Anders Bille sin Ejendom til Theodor Lente , Frederik III’s bekendte Kans­ ler i det tyske Kancelli, og Salget tinglæstes ved Skøde d. 9. Juli. I Købebrevet benyttedes Benævnelsen »Kiød- magergade«, medens der i ældre Dokumenter, f. Eks. 1617, skrives »Kiødmangergade« eller i 1532 »Kødman- gerstræde«. I Skødet af 9. Juli 1655 bruges derimod F o r!) K. D. III p. 103.

2) K. D. VI p. 216. 3) K. D. Il p. 800.