HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

490

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

H e l l i g a a n d s h u s e t s G r u n d e .

Kong Christiern I’s Kloster stod ikke længe i sin Glans. Allerede i 1498 x) sælger Prioren for »vor Klosters store Trang og mærkelig Brøsts Skyld« dets to Gaard^ i Kødmanger stræde og paa Østergade til Universitetet. I den følgende Tid indtil 1520 var Forholdene bedre, og Klostret fik ikke faa Gaver af Penge og Jordegods, bl. a. en Del af Nabogrundene ved Amagertorv, men derpaa kom de ulykkelige Aar efter Københavns Belejring i 1523, hvor hele Byen var i Nød og Trang; den stedse kraftigere frembrydende Reformationsbevægelse bidrog end yder­ mere til at vanskeliggøre Klostrets Kaar. Det kan da ikke undre, at Prioren i 1532 knap to Aar efter Klostrets Sæ- cularisering maatte begynde at sælge Dele af Klostrets egen Jord, Ab ildhaven, som strakte sig syd for Graa- brødreklosters Jord langs Walkendorfsgades Nordside fra Niels Hemmingsensgade til Købmagergade. Den gør ved hele sin Beliggenhed Indtryk af at være en Tilføjelse til det ældste Helligaandshus’ Grund; hertil kommer, at paa Grundens vestlige Ende ligger Klostrets Hestemølle, der maa antages tidligst at være opført i Christiern I ’s Tid; det ligger da nær at antage, at den ogsaa er en Gave fra Kongen. Den ældste Jordebog fra ca. 1377 nævner netop i denne Egn vest for Købmagergade en Bispens Have, hvori Biskopperne plejede at plante Kaal til Slottet. Der­ som det da er denne ældste »Hushave«, som Kongen har skænket til Klostret, maa vi antage, at der samtidig paa den ubebyggede Jord øst for Pilestræde er anlagt en ny »Hushave«, som var i Brug, indtil Kong Hans og hans Dronning ved Aarhundredets Slutning udlagde den til Grund for Clare Kloster. Derpaa flyttedes »Hushaven« til

K. I). IV p. 255 ffg.