HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

487

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

Det forekom Rosenkjær, at den Lermasse, som var opgravet under de to Kar, var jævnet i Rummet omkring dem, og at der ikke var megen Fyld mellem Tørvelaget og det opgravede Ler. Rosenkjær slutter deraf, at Anlæget er meget gammelt, om end yngre end det ældste middel­ alderlige Hjørnehus. Jeg er mere tilbøjelig til at antage, at man staar overfor et Anlæg i en Kælder fra Renaissance- tiden, omkring 1600, og at Aarsagen til, at Leret fra Ud­ gravningen for Karrene ligger saa tæt paa den oprindelige Muld, maa søges i, at Kælderrummet naturligvis maatte være udgravet, inden Lerfylden kunde spredes som et Gulv eller som Underlag for et saadant. Jeg kan ikke tænke mig, at der i den tidlige Middelalder skulde have dannet sig et Fyldlag paa 1,5 m Højde, tilstrækkeligt til at bevare Pæle og Kar uforstyrrede gennem Tiderne. Foruden denne Træbygning var der en Rest af noget, som Rosenkjær tydede som et Hegn, æ, der løb omtrent fra Nordvest til Sydøst imod Egetræsbrønden udenfor Huset med Pressen. Det bestod af en Række Egepæle, rammede benåd 0,60 m ned i Leret og beklædte paa begge Sider indtil Muldlaget med 5 cm Egeplanker. Alle disse Bygninger var, forekom det Rosenkjær, voldelig ødelagte; der laa Nedbrydningslag og Ler over Gulvene. Lerlaget er dog vist senere paaført; jeg skulde tro, at det er Fyld under den næste Bygnings Kældergulv. Rosenkjær henfører denne Ødelæggelse til Ly hæk­ kernes Erobring af Byen i 1368, og ban har sikkert Ret heri. Saavel Bygningernes Beliggenhed paa den næsten uopfyldte Grund som ogsaa den Omstændighed, at der øjensynlig kun bar været én Ejendom fra Walkendorfs- gade til Klosterstræde, tyder paa, at de bar en bøj Alder. Ved Genopførelsen synes Ejendommen at være bleven delt i to, og i de bevarede Dokumenter, af hvilke det ældste er fra 1463, forekommer Grunden stadig delt. Den lille Bygning, hvis Mure gik ud under Walken- dorfsgade, tilhører dog snarest den næste Periode.