HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

480

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

Vilh. Lorenzen henleder Opmærksomheden paa, at dets nederste Del er middelalderlig, og at den Dør, der ved Restaureringen fandtes mellem Kirken og Taarnet, havde Formsten fælles med andre Dele af Kirkebygningen. Om Taarnets nederste Del derfor er samtidig med Døren, er vel ikke saa sikkert; denne kan oprindelig have ført ind til et Kapel. Taarnet er rimeligvis paabegyndt af Chri- stiern II, der her begravede sine to smaa Sønner Maxi- milian og Filip, og Kongens nødtvungne Opgivelse af Tronen er maaske Forklaringen paa, hvorfor dette »Taarn og Udskud«, som Huitfeld udtrykkelig siger, at han byg­ gede, ikke blev fuldendt. Den øvre Del af Taarnet er i Renaissanceforbandt og er opført paa Christopher Walkendorfs Initiativ i 1582 —94. Spiret, der brændte i 1728, blev først i 1878—80 restaureret i sin gamle Form. Vaabenhuset paa Sydsiden er opført i 1620, men er for nylig restaureret i et saadant Omfang, at det næsten er bleven fornyet. Paa Kirkens Nordside ligger det cirkelrunde Sakristi, som oprindelig blev opført af Griffenjeld til et Gravkapel for hans Slægt. Hans Hustru, der døde 17. Maj 1672, skulde bisættes dér, og Kapellet var færdigt ved Nytaars- tid 1674. Det hørte tillige med Taarnets Murværk til de faa Dele af Kirken, som kom nogenlunde uskadt gennem Ilde­ branden i 1728; først efter Ildebranden blev Kapellet om­ dannet til Sakristi, idet dette tidligere var i den firkantede Rest af Klostrets Østfløj. Denne rummer endnu to m id­ delalderlige overhvælvede Gange, der i 1650 kaldes »Gang og Korshvelling«. Det sidste Udtryk tyder paa, at den har været en Del af Klostrets »Korsgang« eller Processionsgang. Kapellet er den bedst bevarede Del af Klostret. Det er opført i nøjeste Forbindelse med Kirken, med hvilken