HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

478

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

visse smaa Uregelmæssigheder. Højest laa Leret ved Vest­ hjørnet af Matr.-Nr. 128 (Matr.-Nr. 140 i 1689), hvor jeg fandt Leret i Kote 2,2 og Muldlaget i Kote 2,5. Lignende Højder for Leret fandt jeg vest og sydvest for dette Punkt, paa de faa Steder, hvor de oprindelige Lag var uforstyr­ rede. Mod Øst og Sydøst var der derimod Fald. Omtrent 6 m øst for Matr.-Nr. 128’s Vesthjørne laa Leret i Kote 1,7, derover ca. 5 cm Strandsand og sluttelig et Muldlag til Kote 2,0. I Strandsandet fremdrog Konservatorassi­ stent Linde 3 smaa Flintflækker, der vidner om, at Sten­ alderbefolkningen en Gang i fjærne Tider har færdedes paa dette Sted. Det var kun faa Steder, at det oprindelige Terrain laa urørt; der var paa de fleste Steder gravet ikke alene i Muld- og Sandlaget, men ogsaa i det faste Ler. Opfyld­ ningen bestod væsentlig af Staldgødning, hvori der laa en Del uregelmæssigt henkastede Plankestumper. Nederst laa smaa Skaar af stor Ælde, svarende til det 14. Aar- hundredes Stentøj; højere oppe fandt man Rester fra Renæssancetiden, men kun lidet af Interesse. Henset til, at den Jordlinie, der -svarer til Opførelses- tiden for Middelalderbygningen og for Muren, ligger 1,2— 1,7 m over det naturlige Terrain, kan disse næppe høre til Klostrets oprindelige Anlæg, men er fra Christiern I’s Tid, samtidige med Kapellet. I Walkendorfsgade er den gamle absaloniske Stenvej fremdraget ovenpaa Muldlaget i Kote 3,2 af Fritz ca. 6,0 —6,5 m fra Købmagergade og af mig selv midt for nu ­ værende Matr.-Nr. 149—150 i Kote 2,4. Der har altsaa fra Københavns ældste Dage været en Færdselslinie langs Grunden ind til Helligaandshus, eller rettere sagt til den Ejendom, paa hvilken dette blev opført; thi Stenvejen maa være ældre end 1296. Helligaandskirken og Kapellet dannede, som nævnt, oprindelig Vestfløjen og Sydfløjen i de egentlige Kloster