HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

476

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

alderen kun lagt en saadan Hvælving uden underliggende Kælder i Bygningens Stueetage, naar særegne Forhold krævede det. Jeg gætter, som før nævnt, paa, at den ha r haaret et Mølleværk, thi vi véd fra et Dokument ved­ rørende Nabogrunden (Matr.-Nr. 158), at denne laa op til Helligaandshusets Hestemolle. Bygningens indvendige Bredde, ca. 7,5—8,0 m, vil under alle Omstændigheder være tilstrækkelig til, at en Mølle med Hestegang, opstillet i Bygningens Midte, kan faa Plads. Naar den middelalderlige Hvælving er bleven bevaret, skyldes det den Omstændighed, at den har ligget under den senere Port i Præstegaarden. I den øvrige Del af Huset var der Kælder i Præstegaardstiden, og vi kan vel derfor ikke vente at finde de middelalderlige Forhold uforandrede i Rummene nord og syd for Hvælvingen. Den Del af Facaden, som jeg havde Lejlighed til at under­ søge, afsluttedes mod Nord af et Brudstykke af en Spids­ bue, der begyndte helt nede ved det oprindelige Muldlag i Kote 2,5. Ved Buen standsede Kampestensfundamentet, og den har altsaa fra Bygningens Anlæg hvælvet sig over en spidsbuet Døraabning, der efter Buens Radius at døm­ me maa have været ca. 3 m bred, saaledes som punkteret paa Fig. 5. Den maa have dannet en Indgang til et Kæl­ derrum ved Siden af Møllerummet. Langs Sparekassegrundens Nordgrænse fandt jeg et svært Kampestensfundament, r, Fig. 8 , ligeledes lagt i den naturlige Muld; det var retlinet og gik derfor ind under Naboejendommen, afskærende det uregelmæssige Knæk, som Grænselinien har faaet i vore Dage. Ved n u ­ værende Matr.-Nr. 128’s Vesthjørne laa Fundamentets Sydside ca. 0,5 m inde paa Sparekassens Grund, medens det ved Matr.-Nr. 128’s Østhjørne laa ca. 0,25 m nord for den nuværende Grænse. Mod Vest fortsattes Funda ­ mentet saa langt, som der blev gravet med Retning hen- imod Præstegaardens Gavl, saaledes som denne er vist paa