HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

468

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

den af Mattis Claussen Guldsmed. Jordskylden er siden afløst, sikkert i 1668, da det i Jordskyldslisten siges, at Mette Iver Ravns har afløst Jordskylden af en Graabrødre- grund med 80 Slettedaler, hvoraf Renten er 5 Daler eller ‘20 Mk. Denne Grund, senere Matr.-Nr. 73, var i 1661 og 1689 beboet af Bagere.

E f t e r r e t n i n g e r o m H e l l i g a a n d s h u s e t s B y g n i n g e r .

Det Helligaandshus, som Biskop Johannes Krag op­ rettede omtrent 1296, kan der ikke gives mange Oplys­ ninger om. Den Jordskyld, som Biskop Johannes Krag paalagde Byens Grunde til Fordel for Klostret, forsvandt inden 80 Aar. Kirken omtales i 1449, og en Indskrift paa Korstolene, der kun var delvis læselig paa Resens Tid, synes at berette, at den blev ombygget i 1469. Den nu ­ værende Kirke staar altsaa paa den ældste Kirkes Grund. Christiern I omdannede i 1474 Helligaandshus til et Augustinerkloster. Huitfeld omtaler, at Kongen lod samle de fattige, »udi adskillige Huse og Værelser forstrøede, udi et Hus sammen«1). Der er sikkert ingen Grund til at tvivle om Rigtigheden heraf. De Klosterbygninger, hvoraf Kirken og Begravelseskapellet var en Del, og hvorom Skø­ det paa Christian IV’s Tugthus og forskellige Udgravnin­ ger i vore Dage giver Oplysninger, er da for en væsentlig Del opført i Christiern I’s Tid. I det store og hele har vel Johannes Krags Hellig­ aandshus raadet over den samme Grund som Christiern I’s Stiftelse, Abildhaven muligvis undtagen, thi ellers vilde Grænserne næppe paa den langt overvejende Del af Om-

J) Huitfeld, Danm. Riges Krønike p. 1087.