HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5
466
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
ring, indtil Konsistoriums Dom var faldet. Den blev afsagt 14. Marts det følgende Aar og gik Skrædderlavet imod. Dr. Frederik maatte anses for at have bevaret de Ret tigheder, som Kannikerne i den katolske Tid havde fæl les med Adelen, til at beskæftige Folk udenfor Lavene, naar Arbejdet angik deres personlige Forbrug og ikke var Næringsdrift. Skrædderne indankede nu Sagen for Rigens Raad og forlangte Konsistoriums Dom omstødt »och Dr. Frederich med de tuenne Bønhaser ocli Løss gengere at stande till Rette«, men til ingen Nytte. Dr. Frederik vandt atter her sin Sag ved Dommen d. 20. Juni 1630. Men hvornaar han tik sine Klæder igen, melder Historien intet om, og om Erstatning for Molesten mod hans »siuglig Hustru« og til den trods »Pasbordtet« straf fede »Bønhas« synes der ikke at have været Tale. Niels Erlandsen fik dog vist senere i Livet Oprejsning paa anden Vis; thi han er vel identisk med Kongens Teltmager og Skrædder af dette Navn, der fik Beskikkelse i 1641.x) Fra 1646 til 1657 ejede han Matr.-Nr. 147 i Løvstræde og havde desuden i 1656—61 6 Boder nord for Farvergade ved Søndervold, samt fra 1651—70 den Grund, hvorpaa den saakaldte Michel Vibes Kro stod udenfor Vester Port. Den sidste havde han under Livets Omveksling nær m i stet, idet den blev overtaget af Magistraten som brugeligt Pant for hans Gæld.2) Han beholdt dog Kroprivilegiet og fik i 1571 Tilladelse til at drive Krohold paa Pladsen.3) Det synes, som om han har tjent rigeligt til Livets Ophold derved, thi allerede næste Aar kunde han udvide en Plads, han ejede i Nyboder, ved Tilkøb af en Nabogrund.4) Efter denne lille Digression vender vi tilbage til Klo sterstræde. Dr. Frederik Pedersen solgte sin Gaard til
*) K. D. III p. 221. 2) K. D. I p. 490, 741, K. D. III p. 800, 803.
3) K. D. VI p. 578. 4) K. D. VI p. 589.
Made with FlippingBook