HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

457

Graabrødrekloster »g Helligaandshus.

Syd 137o Al. langs Gavlen af det Stenhus, der stod i Tugt­ huset, og var 402/3 Al. lang fra Stenhuset til Løvstræde. Dette Stenhus er Helligaandshus’ gamle Hestemølle, der senere blev Præstegaard for Helligaandskirken; dets Be­ liggenhed og Udstrækning er velkendt fra Geddes Kvar­ terkort, og dets nordlige Gavl staar i Flugt med den i Knud Alsings Skøde omtalte Havemur. Beliggenheden af Knud Urnes Grund kan nøje fastslaas, dels ved Hjælp af Stenhusets Gavl, dels ved, at man fra et Skøde paa Tugt­ husets Grund kender Maalet 75 Al. fra Tugthuskirkens nordvestlige Hjørne til Urnes Grunds nordøstlige Hjørne, der jo efter Afstaaelsen blev Hjørne i Tugthusets Grund. Det nordvestlige Hjørne af Urnes Grund bliver derimod et Hjørne i Graabrødreklosters Grund og dens Vest- og Sydside en Del af Klostrets Grænse. I Magelæg fik Knud Urne et Stykke Jord (Lb.-Nr. 24 b) sønden for sin egen Grund og øst for det foromtalte murede Hus; mod Øst grænsede denne Grund til Johan Posts Ejendom, den nu ­ værende Postgaard, og mod Syd til de fattiges Børnehus, som laa paa Helliggeiststrædes (Walkendorfsgade) Nord­ side. Grunden maalte mod Nord 381‘/24 AL, mod Vest langs Stenhuset 1841/48 Al., mod Syd 39‘/24 Al. og mod Øst 177/8 Al. Knud Urnes Genbrev1) bærer hans Søn Christopher Urnes Underskrift og Paategning om, at det er underskrevet efter Faderens Død. Knud Urnes Gaard er da den samme som den, Christopher Urne ejede i Løv- stræde i 1628 2), og som Broderen Frederik Urne havde i 1645. I 1650 ejede Jørgen Brahe denne Gaard; Dr. Oluf Nielsen antager med Urette, at han solgte den til Hellig­ aandskirken til Præstegaard. Efter Jørgen Brahe havde Vinhandler Albrecht Dgsseldorf, som var blandt de første »32 Mænd«, Gaarden til sin Død: han blev begravet i *) Topogr. Saml. Perg. (Rigsarkivet). 2) K. D. III p. 75.

}