HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

441

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

Brandholm, med hvem han havde en Trætte paa Viborg Ting; derefter blev han dømt fra Livet og halshugget paa Horsens Torv d. 27. Januar 1609. I 1645 ejede Hendrich Huitfeld og Otto Skeel til Kat­ holm og Birkelse, en fjærn Slægtning af »gamle Albret Skeel«, hver sin Del af Gaarden. Allerede i 1645 var Grunden til Skindergade udparcelleret i de senere Matr.- Nr. 80, 81 og 82, som nu alle er »jordfri«; de beboedes af Hans Jørgensen Berider, Karen Henrik Hoppes og Jørgen Lambrecht(sen) Bogtrykker, af hvilke den første og den sidste endnu boede her i 1661 *), da Nabogaarden, Ulfelds, blev solgt til Kongen. Rimeligvis var de ikke Ejere, men Lejere af deres Grund. I 1661 ejede Henrik Ramel eller rettere hans Enke Margrethe Skeel begge de to Adelsgaarde med to tilhø­ rende Lejevaaninger; i 1666 var den gaaet over til Sekre­ tær Meyer, som havde købt den af Fru Margrethe Skeel2); den ene Lejevaaning siges i 1668 at ligge i Klosterstræde (Matr.-Nr. 77), hvor der i sin Tid havde været en Ind­ kørsel til Gaarden. Under denne Ejer blev Grunden for­ øget med et Stykke af den tilstødende Corfitz Ulfelds Gaard, hvorved Matr.-Nr. 125 fik sin endelige Form, og Jordskylden steg derved fra 40 Mk. til 43 Mk. Lb.-Nr. 6 var allerede i 1547 bestemt som Bolig for Sognepræsten i Helligaands Kirke; den indbefattede sik­ kert Klostrets Østfløj og strakte sig som den foregaaende Grund fra det lille Torv til Skindergade. Oprindelig har har man næppe tænkt, at den bestandig skulde være Præstegaard, thi i Jordskyldslisten fra 1547 fastsættes Jordskylden til 10—12 Mk., dersom Præsten selv vil be­ sidde den, og 30 Mk., dersom en Borger ejer d e n 3). I

x)

K.D. VI p. 302 jfr. K. D. I p. 753.

2) K.D. III p. 644. s) K.D. I p. 412, 415.