HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

433

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

stemmer med Murene f-g-h, saaledes som det er vist paa Tegningen Fig. 2. Fra Murhjørnet i til Skindergade laa der mange Brokker af Flensborgsten. Bering Liisberg har fundet et tilsvarende Nedbrydningslag over hele den Plads, der blev undersøgt ved d-e og f-g-h og langs de i 1901 nedrevne Slagterboders Nordside. Dets Overflade laa 2 Fod (0,7 m) under Gaden; det var 0,3—0,5 m tykt og bestod af Mur­ stens- og Tagstensbrokker, hvoraf mange af middelalder­ lig Form. I gamle Kælderrum var Laget 1,0—1,3 m tykt. Bering Liisberg antager utvivlsomt med Rette dette Lag og Renaissancemurværket for Rester af Corfitz Ulfelds Gaard. Retningen af den underliggende ældre Bygnings Mure tyder afgjort paa, at i det mindste Kampestensfundamen­ terne, og sandsynligvis ogsaa Murstensmurværket, har til­ hørt Klostrets Østfløj. Den kortfattede Beskrivelse nævner intet om Murværkets Forbandt; de smaa Mursten kunde i og for sig tyde paa en høj Ælde; men forøvrigt er det jo ikke udelukket, at Klostrets Østfløj kan være bleven delvis nedrevet efter Reformationen og genopført paa de gamle Fundamenter, thi Bygningerne har sikkert paa mange Punkter maattet omdannes til deres nye Brug. Bro­ lægningen af Strandsten synes, at regne efter dens ringe Dybde under Gaden, omtrent i Niveau med Nedrivnings­ lagets Overflade, at være af forholdsvis ny Oprindelse, muligvis en Gadebrolægning fra 1728 eller maaske endog fra 1807. Den mest omfattende og omhyggeligst udførte Under­ søgelse paa Graabrødreklosters Grund blev foretaget i 1903—04 ved Grundudgravning paa Matr.-Nr. 83 af Arki­ tekt C. M. Smidt paa Nationalmusæets Vegne1) og af Lærer Rosenkjær 2) . Her fremkom der dels en Ruin af ') Beretning med Tegninger og Fotografier i Nat. Mus. Ark. 2) Beretning af °/i 04 i Raadhusmusæets Arkiv og i Fra d. underj. Kbh. p. 37 ffg.