HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

413

Københavns Skattevæsen 1862— 1912.

Skønt Ejendomsskatterne blev fikserede ved Loven af 19. Febr. 1861, har de dog som Følge af den stærke Bebyggelse, der siden har fundet Sted, givet Kommunen en Aar for Aar stigende Indtægt. Den kommunale Ind­ komstskat og de personlige Skatter overhovedet er ligeledes stegne stærkt. For disse sidste Skatters Vedkommende har foruden Befolkningstilvæksten tillige den almindelige øko­ nomiske Fremgang og den hyppige Omlægning af Stadens Oppebørsels- og Mandtalsdistrikter i Forbindelse med Ligningsteknikens Udvikling bidraget til Fremgangen. Der­ hos ha r de nyere og nyeste Skattelove for de senere Aars Vedkommende spillet en betydelig Rolle. De to Hovedskatter paa faste Ejendomme, Areal- og G rundskatten/ samt den indenbys Brolægningsskat ind­ bragte i 1862 ca. 1,369,000 Kr., men i 19 04¡05, det sidste Aar forinden Ejendomsskyldens Indførelse i København, var Udbyttet af disse Skatter steget til ca. 5,062,000 Kr. I Regnskabsaaret 1910/ai indbragte de samme Skatter med Tillæg af Ejendomsskylden ca. 6,974,000 Kr. Af Tilvæk­ sten, ca. 1,912,000 Kr., falder ca. 1,087,000 Kr. paa sidst­ nævnte Skat. Ejendomsskylden til Staten udgjorde i 1905/0« ca. 1,070,000 Kr., i 1910/n ca. 1,218,000 Kr. Ved Angivelsen af disse Tal er set bort fra et Beløb paa ca. 107,000 Kr., der udgør en Del af Ejendomsskylden til Staten, og som er fradraget Kommunens Andel af Ejendomsskylden for 1 9 medens Beløbet rettelig vedkommer Aaret 1909/10. Udbyttet af den kommunale Indkomstskat udgjorde i 1863, det første Aar, i hvilket det indgik i Regnskabet for et helt Aar, ca. 566,800 Kr. I 1903/M indbragte Skatten ca. 3.900.000 Kr. og i 19M/05 ca. 4,013,000 Kr., hvoraf 856.000 Kr. hidrørte fra Erhvervs- og Selskabsbeskatnin­ gen. For 1909/10, det sidste Aar, forinden Loven af 18. April 1910 traadte i Kraft, var Indkomstskatten vokset til 5,293,500 Kr. Det næste Aar gik Udbyttet op til ca. 6.585.000 Kr., og endelig vil antagelig for Regnskabsaaret