HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

406

Københavns Skattevæsen 1862— 1912.

ningssummerne. Kontant Udbetaling kunde kun finde Sted til Ejerne, saafremt Panthaverne gav deres Sam­ tykke; i modsat Fald skulde Erstatningssummen af­ drages paa den Pantegæld, for hvis Vedkommende der ikke var givet Samtykke. I Tilfælde af, at der var flere Panthavere, havde den, der stod først i Prioritetsordenen, Fortrinsret til Afdraget. Hele det med Beregningen og Anvisningen af E r­ statningssummerne forbundne Arbejde vedkom egentlig ikke Skattedirektoratet, men burde formentlig have været henlagt til en særlig Kommission. Størstedelen af de for­ nødne Oplysninger til Brug ved Beregningerne 'maatte nemlig indhentes fra andre Autoriteter, og Skattedirekto­ ratet var selv kun i Besiddelse af Oplysninger om Areal- og Grundskatten for vedkommende Aars første Kvartal, ud fra hvilke de paagældende Skatter maatte beregnes for hele Aaret. Daværende Borgmester Borup rettede imidlertid en saa indtrængende Anmodning til Skattedi­ rektøren om at paatage sig dette særlige Hverv, at denne ikke godt kunde undslaa sig derfor. Da Erstatningsberegningerne var færdige og Resul­ taterne meddelt de paagældende, fremkom der en Ræk­ ke ganske urimelige og uhjemlede Krav, som maatte tilbagevises, og som affødte en besværlig Korrespon­ dance. Alt i alt blev Arbejdet dog heldigt tilendebragt, idet kun et forholdsvis ringe Antal Grundejere (for Valby og Brøndshøj Sogn 42, for Sundby og Nathanaels Sogn kun 17) fandt Anledning til at indanke de foretagne E r­ statningsberegninger for den til Paakendelse af saadanne Klager nedsatte Kommission, hvis Afgørelse atter kunde indankes for Indenrigsministeriet. Disse Klager angik ho ­ vedsagelig Principspørgsmaal. Kun nogle enkelte Grund­ ejere, der ikke var tilfredse med Indenrigsministeriets Af­ gørelse, bragte deres Sager for Domstolene.