HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

396

Københavns Skattevæsen 1862— 1912.

hederne. Skatteindtægten begyndte at stagnere, ja endog at vise Nedgang, et Forhold, der øjensynlig maatte skyldes den Omstændighed, at mange skattepligtige Personer ikke var optagne paa Mandtallerne. Samtidig var Antallet al' Udpantningsforretninger uden Udlæg tiltaget i betænkelig Grad, hvilket tildels maatte skyldes Overbebyrdelse af de med Skatteudpant­ ningerne beskæftigede Embedsmænd (Byfogdens Assisten­ ter). Endvidere lod Udfyldningen af de ved Anordningen af 2 2 . Octbr. 1903 indførte Huslister, hvilken skulde foretages af Husejeren og tjene til Brug for Rodemestrene ved Af­ fattelsen af Mandtallerne, meget tilbage at ønske, fordi Ejerne viste Uvillie imod disse Lister og ofte ligefrem nægtede at udfylde dem. Endelig var Trangen til Oprettelsen af et Embede som Skattekontrollør nu bleven saa stor, at Sagen ikke længer kunde udskydes. For at raade Bod paa alle disse Ulemper maatte der snarest mulig gennemføres en radikal Omordning, sigtende til at bringe Oppebørselspersonalet ind under rolige og no r­ male Arbejdsvilkaar. Derhos var efter Emanationen af de nye Skattelove og Indførelsen af Ejendomsskylden til Kommunen Skatteoppebørslerne stegne saa stærkt, at Ro­ demestrene let naaede Procentindtægtens Maksimum, hvor­ ved den delvise Procentlønning havde mistet sin praktiske Betydning. Det var derfor naturligt nu at gaa over til at lønne Rodemestrene alene med fast Gage. Skattedirektøren maatte under disse Omstændigheder næst at gøre Rede for de fornævnte Resultater om frem ­ mede Storbyers Oppebørselsvæsen fraraade ethvert Forsøg paa at indføre Indbetalingskontorer i København, og fremsætte Forslag til Ændringer i den bestaaende Ordning, hvorved denne kunde komme til fuldt ud at virke efter sin Bestemmelse. Dette Forslag gik ud paa: