HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

389

Københavns Skattevæsen 1862— 1912.

gribende Reform. Herefter skulde man navnlig stræbe hen til kun at holde 1 Rodemester i hvert Oppebørsels- distrikt, hvis Størrelse maatte afpasses saaledes, at det blev fuldt overkommeligt for 2 Mand, idet der da skulde gives Rodemesteren en fast lønnet Medhjælper, der kunde fungere som Mandtalsfører for en Del af Distriktet og bi- staa ham ved Skatteopkrævningen og Udførelsen af hans øvrige Forretninger. Rodemestrene skulde delvis lønnes med fast Gage, delvis med Procenter, da det paa dette Tidspunkt fandtes betænkeligt at gaa over til at lønne dem udelukkende med fast Gage. Der vilde ved denne Ordning opnaaes fuld eller dog til­ strækkelig Frihed for Administrationen til at afpasse Distrikternes Størrelse alene under Hensyn til Tjene­ stens Tarv, hvorved der vilde kunne paaregnes bedre Mandtaller end hidtil til Brug for Ligningsmyndighederne. Den hyppige Omflytning af Rodemestre vilde kunne be­ grænses stærkt, og der blev gennem Medhjælperstillingen skabt en Uddannelsesskole for vordende Rodemestre. Man ansaa det dog for rettest, forinden man gik til en saadan Omordning, at prøve sig frem. Man kunde saaledes ved indtrædende Vakancer i Dobbeltdistrikterne (der fandtes nogle faa indenbys Distrikter, hvori der kun var 1 Rode­ mester) lade den ene Rodemesterpost forblive ubesat, m id­ lertidig omordne den tilbageblivende Rodemesters Løn- ningsvilkaar og give ham en af Magistraten beskikket Medhjælper, som indtil videre kunde lønnes af de ved den ubesatte Rodemesterstilling besparede Procenter. Der vilde da efterhaanden kunne indvindes Erfaringer om Hensigts­ mæssigheden af Medhjælpernes Anvendelse i Rodemester- institutionen og eventuelt derefter indføres en endelig Reform, ved hvilken der tillige vilde kunne opnaaes betydelige Besparelser i Udgifterne ved Skatteopkrævnin­ gen m. m. Tanken om en Reform i den angivne Retning fandt