HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

365

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

skulde han dermed gaa til Oldermanden og gøre Haand- fæstning at være denne lydig og følgagtig i Kongens og Byens Ærinde. I de følgende Paragraffer blev der givet nærmere In ­ struktioner for Udførelsen af de forskellige Forretninger, der paahvilede Rodemestrene, saasom Optagelsen af Mand­ taller, Opkrævning af Skatter, Tilsyn med, hvor frem ­ mede og udenlandske Personer var indlogerede, at der ingen ulovlige Ildsteder fandtes, at Borgerne holdt deres Brønde vedlige, og at de, som i den tørre Tid havde Vand i deres Brønde, lod dette tilkendegive ved Opslag paa Dø­ rene, for at de, der ingen Brønde havde, kunde hente Vand dér. Endelig skulde Rodemestrene ved Ildebrande møde med 2 Læderspande, paa hvilke ligesom paa Rode- maalets Fyrstige og Hager Byens Mærke fandtes indrid­ set, samt tilholde dem, som boede i Hjørnesteder, under Ildebrande i Kvarteret at udhænge tændte Lygter paa Gaden. Ved den næste Skraa af 16. Januar 1632 (Kbh.s Dipl. III S. 104—108) søgte Magistraten paany at dæmme op for Drikkeriet indenfor Lauget. Det blev nu kun tilladt Rodemestrene at holde 2 Festligheder om Aaret, nemlig en ved Martini Tider, naar Skattemandtal var gjort og Skatten indkrævet og indleveret i Kæmneriet, og en St. Valborg Dag, »naar Almuen forandrede sig udi Kvar­ tererne og vare flyttede hver udi deres Waaning«. Men naar de havde gjort sig »lyklige« for deres Bødepenge, skulde de være fri for videre Drik, hvormgget af Bøde­ beløbene der end blev tilbage, idet Resten skulde anvendes til fattige Menneskers Bedste. Ved denne Skraa paalagdes en Masse Bøder til Lauget for Pligtforsømmelser, Ulydighed mod Oldermanden og indbyrdes Slagsmaal. Endvidere indførtes her den Bestemmelse, at ingen Rodemester maatte være fraværende fra Staden uden Borgmestrenes og Oldermandens Tilladelse.