HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

Forsvundne Gadenavne. 31 et eller andet Steds fra. Hvis virkelig Navneforandringen havde til Følge, at et helt nyt Publikum, som hidtil havde skyet denne Gade, nu flyttede derhen, vilde dette jo betyde en tilsvarende Forringelse af Ejendommene i de Gader, hvor disse Familier hidtil havde boet. Den ene Gade maatte betale det, den anden tjente. Afskaf­ felsen af de gamle Navne vilde saaledes — stadig under Forudsætning af, at Grundejernes Forventninger holdt Stik, — være en Uretfærdighed mod de Grundejere, der havde købt Ejendomme i de Gader, hvor Priserne alle­ rede i Forvejen var tilstrækkelig høje. — Men alt dette hører man intet om i disse Aar. Den ældre Tid saa rigtigere paa disse Forhold, — og maaske dette er Forklaringen paa, at den var saa meget mere uvillig til at gaa med til disse Navneæn­ dringer. Den gamle Borgmester Schæffer mødte i 1841 Grundejernes Beklagelse over, at Støtten paa Ulfeldts Plads forvoldte dem Afbræk i deres Næring og Husleje- Indtægter, med den korrekte Betragtning, at de havde erhvervet deres Ejendomme »med den i Henseende til Lokaliteten havende Egenskab«, og at de derfor, selv »med Hensyn til Ejendomsrettens mest udvidede Krav«, intet havde at besvære sig over. Men denne Betragtnings- maade var i de forløbne halvhundrede Aar bleven glemt; og man fejler vist ikke meget ved at antage, at ogsaa Kommunalbestyrelsen efterhaanden havde tilegnet sig den Anskuelse, at det i og for sig var en nyttig Ger­ ning at virke hen til, at Byens Grunde kom saa højt som muligt i Pris. Og dog kunde Forholdene endnu, naar Spørgsmaalet blev drevet ud i sin yderste Spids, lægge den gamle Sandhed fra Borgmester SehæfFers Tid saa aabenlyst frem, at ingen kunde undgaa at se den. Saaledes gik det Stadskonduktøren i 1889. Da fik han Spørgsmaalet saa tæt ind paa Livet, at det pludselig viste sig for ham