HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

354

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

procenten er fastsat til 5; for den overskydende Indtægt sattes, uden Hensyn til dennes Størrelse, Procenten til 6 . Endvidere har Loven udvidet Skatteraadets Virksom­ hed til Afgørelsen af Skatteydernes Andragender om ekstraordinær Nedsættelse paa Grund af særlige tryk ­ kende Forhold, hvilke hidtil havde været behandlede af Ligningsmændene. Endelig blev de ældre Bestemmelser angaaende Bødeansvar for urigtig Selvangivelse præci­ serede nærmere med Hensyn til Strafskyld og Ud- maaling af Bødestraffene, ligesom der udtrykkelig blev fastsat Erstatningsansvar for urigtige Selvangivelser, der maatte være afgivne i god Tro. løvrigt samlede Loven de i forskellige gældende Skattelove spredte Bestemmel­ ser vedrørende den kommunale Indkomstskat for Sta­ dens faste Beboere, medens den med Hensyn til Erhvervs- og Selskabsbeskatningen samt Reglerne for Administra­ tionens Deltagelse i Skatteligningsarbejdet henviste til de derom gældende Bestemmelser i den almindelige kom ­ munale Skattelov af 15. Maj 1903 og den kgl. Anordning af 22. Oktober s. A. Da den nye københavnske Skattelovs Bestemmelser om Bevægelsesfriheden frembyder særlig Interesse, turde det her være paa sin Plads at omtale dem lidt nærmere. Efter Lovens § 1 skal det Beløb, som Københavns kommunale Udgifter maatte gøre nødvendigt, og som ikke kan afholdes af andre kommunale Skatter og Afgif­ ter eller Byens øvrige Indtægter, tilvejebringes ved Ind ­ komstskatten. Ifølge § 27 skal det fastsættes ved Kom­ munens aarlige Budgetter, hvorvidt Indkomstskatten for det paagældende Skatteaar skal opkræves med sit Grund­ beløb (det efter Skalaen beregnede Beløb), eller om dette skal nedsættes eller forhøjes, i hvilket Tilfælde Kommu­ nalbestyrelsen ligeledes fastsætter den Procent, hvormed Nedsættelsen eller Forhøjelsen skal ske. Hvis Budgettets Vedtagelse vil medføre, at der maa udskrives et større