HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

Københavns Skattevæsen 1862—1912. 343 af særlige dertil udnævnte Vurderingsmyndigheder. Det er saaledes undergivet de Værdisvingninger, som skiftende Konjunkturer og Vurderingernes større eller mindre Paa- lidelighed nødvendigvis maa føre med sig, og Skatte­ byrden bliver vekslende i samme Grad, som Vurderings­ summen stiger eller falder. Kommunens Andel af den samlede Ejendomsskyld udgjorde for 1906—07, det første Regnskabsaar, i hvilket den — under Iagttagelse af Overgangsbestemmelserne — viste sin fulde Virkning, ca. 920,000 Kr., Statens Andel beløb sig til ca. 1,141,000 Kr. Ved Udgangen af 1910—11 var Kommunens Andel vokset til ca. 1,087,000 Kr., Sta­ tens til ca. 1,218,000 Kr. De Forandringer, som Skattelovene bevirkede med Hensyn til cle personlige Skatter, blev meget indgribende. Indførelsen af Indkomst- og Formueskatten til Sta­ ten var Forudsætningen for Omordningen af Ejendoms­ skatterne, idet Ophævelsen af Hartkornsskatterne og Byg­ ningsafgiften medførte et Indtægtstab for Staten, der paa langt nær ikke kunde opvejes af Ejendomsskylden alene, men Hensigten var ogsaa, at en væsentlig Del af den Skatte­ byrde, der hidtil havde hvilet navnlig paa faste Landejen­ domme, skulde overføres som en almindelig Skat paa Bor­ gernes Indtægt og Formue, hvad enten denne sidste maatte være anbragt i faste Ejendomme eller i andre Aktiver. Ved Ændringerne i den kommunale Skattelovgivning imødekom man et af alle Landets Kommuner længe næret Ønske om, dels at faa Andel i de Personers Skatteydelse, som drev Næring i Kommunen, men havde Ophold i en anden, dels at faa Aktieselskaber og andre Selskaber med begrænset Ansvar samt Foreninger og offentlige In ­ stitutioner, der drev Erhvervsvirksomhed, inddragne u n ­ der den personlige Skattepligt. Endelig blev det ved den kommunale Skattelovs § 31 fastsat, at et aarligt Statstil