HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5
340
Københavns Skattevæsen 1862— 1912.
og det saakaldte Systemskifte indtraadte, blev der straks Fa rt i Lovgivningsarbejdet. De gennem en lang Aarrække opdæmmede Krav paa indgribende og tidssvarende Skattereformer meldte sig nu med saa stor Vægt, at de snarest muligt maatte imøde kommes. Efterat fornævnte Skattekommissions Forslag havde været Genstand for langvarige Forhandlinger i Rigsdagen, enedes begge Ting endelig om en omfattende Skatte reform, og i 1903 udkom derefter 3 nye Skattelove, for uden en Lov om Afløsning af Tienden, hvilken man dog ikke her skal komme nærmere ind paa. Men den ved disse Love gennemførte Omordning blev paa væsentlige Punkter, navnlig med Hensyn til Ejendomsskatterne, en helt anden end den af Skattekommissionen foreslaaede. De 3 nye Skattelove af 15. Maj 1903, nemlig: Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten, Lov om E jen domsskyld og Lov om Ændringer i og Tillæg til de gæl dende Regler for den kommunale Beskatning, medførte dels en fuldstændig Forandring af Grundlagene for de direkte Statsskatter, dels Skatteændringer af stor Betyd ning for Landets Kommuner. Ved Loven om Ejendomsskyld bestemtes det, at Hart- kornskatterne til Staten samt Bygningsafgiften skulde bortfalde fra 1. Juli 1904 og i deres Sted indføres for hele Landets Vedkommende en Ejendomsskyld til Sta ten, som skulde svares med 1,1 pro mille af Ejendomme nes afgiftspligtige Vurderingssum. Med Hensyn til Omordningen af Ejendomsskatterne skal først bemærkes: Ved § 21 i Loven om Ændringer i og Til læg til de kommunale Beskatningsregler tillagdes der
Made with FlippingBook