HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5
337
Københavns Skattevæsen 1862—1912.
Varetagelsen af de Forretninger vedrørende Paaligningen af Indkomstskatten, for hvis Udførelse Magistraten nu skulde drage Omsorg. Det kan her bemærkes, at Chefen for Skattevæsenet ved Lønningsvedtægten af 25. Marts 1898 blev Direktør, uden at der iøvrigt foregik nogen Fo r andring med Hensyn til hans Myndighed og Virksomheds- omraade. Det store og vanskelige Arbejde vedrørende Skatte ligningen blev saaledes vedtægtsmæssig paalagt Skatte administrationens Embedsmænd, hvad nødvendigvis maatte ske, ikke alene paa Grund af Arbejdets betydelige Om fang, men ogsaa af Hensyn til Skatteligningens Resul- later, idet der efterhaanden havde dannet sig en Skatte teknik, der kun vilde kunne bevares og videre udvikles gennem et fast Embedspersonale. Den saaledes trufne Ordning med Hensyn til Lignings myndighedernes Sammensætning og Virksomhed i Forb in delse med Administrationens pligtmæssige Indgriben i Lig ningsarbejdet og dettes Tilrettelæggelse for de respektive Ligningsmyndigheder virkede fortræffeligt. Der var derved skabt en fast og betryggende Forretningsgang, som gjorde det muligt, selv med en betydelig Forøgelse af Ligningsar bejdet som Følge af Tilvæksten af Skatteydere m. m., at tilendebringe dette indenfor de lovbestemte Frister, saa ledes at Skatteopkrævningen kunde paabegyndes i rette Tid. Ogsaa paa Skatteligningens Resultater øvede Omord ningen en heldig Virkning. Da Loven imidlertid som nævnt ikke rørte ved de egentlige Principspørgsmaal, kunde den heller ikke standse nye Forsøg paa at faa gennemført Ændringer af principiel Natur. Man havde allerede siden Aaret 1880 set sig nødsaget til at udskrive Indkomstskatten med dens Maksimumsprocent, og der begyndte at vise sig Vanske
Made with FlippingBook