HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

335

Københavns Skattevæsen 1862—1912.

spørgsmaal, betød den dog et Fremskridt. Den imødekom i hvert Fald nogle af de Krav, der havde været fremme under de foran omtalte Reformforslag, og indførte der­ hos Bestemmelser, som i flere Henseender fik Indfly­ delse paa Resultaterne af Skatteligningerne. Der blev saaledes tillagt Kommunen en Ret til at lade de Personer, som i Skatteaarets Løb maatte tilflytte denne, op­ tage paa en Tillægsligning og ansætte til Indkomstskat fra den 1ste i den efter Tilflytningen følgende Maaned. Skatteydernes Tilbøjelighed til at undlade at bruge Selv­ angivelse søgtes derhos hæmmet ved en Bestemmelse om, at Begæring om Nedsættelse i den for en Skatteyder foretagne Ansættelse ikke skulde kunne tages i Betragt­ ning, naar vedkommende enten slet ikke eller ikke i rette Tid havde brugt Selvangivelse og Nedsættelsen ikke an drog mere end Vs af den anslaaede Indtægt. Adgangen til at erholde ekstraordinær Nedsættelse i den ansatte Indtægt paa Grund af særlig trykkende Forhold blev, som hidtil, betinget af, at den paagældende havde brugt Selvangi­ velse. Loven traadte i Kraft fra 1. Januar 1888. Den egent­ lige Skatteligning udskiltes derefter fra Ligningskommis­ sionens Virksomhed og blev henlagt til de tidligere Til­ forordnede, der under Navn af Ligningsmænd fremtidig skulde foretage Ansættelsen af Borgernes skattepligtige Indtægter. Staden inddeltes i særlige Ligningsdistrikter, hvis Antal og Omfang skulde bestemmes af Indenrigs­ ministeren efter Forslag fra Københavns Magistrat, og for hvert Distrikt skulde af Borgerrepræsentationen vælges 4 Ligningsmænd for 4 Aar ad Gangen. Ligningsmændene skulde træde sammen under Forsæde af et af Lignings­ kommissionens Medlemmer og foretage Ligningen i Møder, som Formanden berammede. Naar en Ansættelse beroede paa Afgørelsen af et Principspørgsmaal, skulde Sagen dog henvises til Ligningskommissionens Afgørelse.