HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

319

Københavns Skattevæsen 1862— 1912.

Skat af Friboliger i kgl. Bygninger. Denne Skat paa­ hvilede kun Embedsmænd og Betjente, der havde F ri­ bolig i kgl. og andre saadanne offentlige Bygninger, hvoraf der ikke svaredes Bygningsafgift. Den indførtes ved Reskr. 9. Jun i 1819. Disse Embedsmænd og Betjente skulde som andre Borgere betale Fattigskatten efter deres Boligers Arealindhold, men da denne Maalestok ikke fandtes ret­ færdig, eftersom de maatte modtage Lejlighederne, som disse blev budt dem, forandrede man for deres Vedkom­ mende Fattigskatten til 2 pCt. af de paagældendes Gage. Nærings- og Hjælpeskatten. Som foran berørt blev der i 1855 ved Siden af den bestaaende Næringsskat ind­ ført en midlertidig Formue- og Lejlighedsskat i Køben­ havn for at bøde paa Ubillighederne ved den ganske en­ sidige Næringsskat. Den nye Skat fik derfor Navn af Hjælpeskat. Loven af 14. April 1855 om Nærings- og Hjælpeskat i Staden København paabød, at af de Ud­ gifter, der i Medfør af de for Staden Københavns kom ­ munale Beskatning gældende Regler lignedes paa Sta­ dens Næringsdrivende, skulde en Trediedel tilvejebrin­ ges ved en Hjælpeskat. Loven gjaldt kun for Tiden fra 1. Juli 1855 til 31. Decbr. 1858, men ved senere Lov­ bestemmelser blev den udvidet til Aarene 1859, 1860 og 1861, dog saaledes, at Hjælpeskatten for de 2 sidste Aar paalignedes med Halvdelen af Næringsskatten. Da Næ­ rings- og Hjælpeskatten altsaa blev et Overgangsled til den kommunale Indkomstskat, og de Regler, hvorefter Ligningen kom til at foregaa, danner det Grundlag, hvorpaa den bestaaende Ordning af Indkomstskattens Ligning har udviklet sig, skal her kortelig angives den Maade, hvorpaa Ligningsmyndigheden blev organiseret og Skattebyrden fordelt. Skatten paalignedes af en Kommission, bestaaende af 2 af Magistraten og 2 af Borgerrepræsentationen af deres Midte valgte Medlemmer, blandt hvilke Kommissionen